I Danmark bruges forkortelsen DTS for dansk tegnsprog.

Kongens tegnnavn fandtes længe før tronskiftet, men hvad der er baggrunden for tegnet, findes der flere forklaringer på.

Selvom de fleste henrettelser ikke længere sker ved halshugning, betyder det ikke nødvendigvis at tegnet ændrer sig.

I forbindelse med tronskiftet den 14. januar 2024 er der kommet mange spørgsmål til tegn, der relaterer sig til netop det.

Nej, det gør man ikke. Nogle tegn findes der farverige og fantasifulde historier om, men de passer bare ikke altid.

Nej, den dækker over alle talte sprog og altså også tegnsprog.

Dansk tegnsprog er et sprog i modsætning til kommunikationsformerne, som ikke er egentlige sprog. Bliv klogere på de forskellige kommunikationsformer.

Vi har indsamlet en liste over forslag til tegn for flere end 20 psykologiske udtryk.

Det er der flere bud på men ikke noget endegyldigt svar.

Der er ikke så meget dokumentation for den historiske baggrund for de to tegn, men her er et bud.

Nej, det er det som sådan ikke. Der kan være forskellige grunde til at udføre to-håndstegn kun med den ene hånd.

Vi har undersøgt hvordan begrebet 'tegnsprog' blev brugt i skriftlige danske medier fra 2020-2022. Her er hvad vi fandt frem til.

Der er tilsyneladende flere tegn for de plantebaserede kostvaner – nogle tegn er dog mere udbredte end andre tegn.

Hvad der er mest korrekt er vanskeligt at svare på, men du kan her se hvad det mest udbredte tegn er.

Kært barn har mange navne. Igennem årene har der været forskellige betegnelser for de tegn som ledsages af mundbevægelserne [bi], [bif], [paf] m.fl.

Vi har nu analyseret de indkomne svar, og du kan finde resultaterne her.

Vi har indsamlet en liste over forslag.

Tegnet AFRIKA stammer tilsyneladende fra et andet tegn og har ikke altid set ud som det gør i dag.

Måske er du også lidt i tvivl om hvad forskellen er på tegnlister og ordbøger. Dansk Tegnsprogsråd har her ridset forskellene op.

Ja, det er der. Læs om forskellene og vores anbefaling til brug af en ny term.

Tegnet UNG har ikke altid set ud som det gør i dag. Vi har undersøgt hvordan det har udviklet sig over tid.

Ja, det må man gerne. Som med så meget andet er det også sprogbrugerne der bestemmer om ældre tegn bevares i det aktive sprog.

Jah, det kan man i princippet godt. Man må bare være klar over at det ikke er sikkert at andre forstår det samme ved ordet 'visuel' som én…

Ja, det gør der, og efterhånden er nogle blevet så integreret en del af dansk tegnsprog at de kan opfattes som faste tegn.

Efter en nærmere undersøgelse kan vi konkludere at tegnet NEDLÆGGE sandsynligvis er mere udbredt end tegnet LÅSE-AF i den kontekst.

Nej, det er der ikke noget der tyder på. Tungebevægelser anvendes stadigvæk i tilknytning til tegnet EKSISTENS.

Ja, mundbevægelser er en integreret del af mange tegn i dansk tegnsprog og kan sommetider føre til betydningsforskelle mellem to eller flere tegn.

Ja, det kan man sagtens, men de fleste tegnsprogstalere bruger 1926-ordbogens system når de siger årstallene i 2000-tallet.

Tegnet for 'mor' kendes med sikkerhed siden 1907, men tegnets bevægelse og artikulationssted har ikke altid været som i dag.

Alt efter hvilket sprogsyn man har, kan tegnsprog være verbale eller nonverbale, men ingen af termerne er særlig rammende for tegnsprog.

Om et tegn (eller et ord) regnes for politisk ukorrekt – eller på anden vis problematisk – kan variere fra sprogsamfund til sprogsamfund.

Det er meget sandsynligt at oprindelsen til AMAGER-tegnet har at gøre med hollændernes femhundredårige indflydelse på øen.

Vi ved med sikkerhed at tegnet DØV~1 har været anvendt siden 1961, sandsynligvis før. Det erstattede til dels de ældre tegn for 'døv'.

Sprog er sprog hvis de kan opfylde sprogbrugernes kommunikationsbehov.

Det ældre tegn for 'kønssygdom' er gået næsten helt af brug i dansk tegnsprog, men nogle af de ældste tegnsprogstalere kender det.

Oprindelsen til HUND~2 er dunkel, men meget tyder på at tegnet er opstået omkring 1990.

Det har betydning for tegnsprogs status i de enkelte lande om og i så fald hvordan de er anerkendt.

Vi skønner at mindst 3.000 personer har dansk tegnsprog som førstesprog. Her kan du læse om hvorfor det ikke er muligt give et præcist tal.

Forklaringen på etymologien bag tegnet BROHUSGADE skal med al sandsynlighed findes i det gamle tegn for tallet 6.

Når det samme verbum eller det samme pronomen gentages i et udsagn, kaldes det genoptagelse.

Ordets etymologi har betydning for at der er flere måder at sige det på – og for at der er uenighed blandt sprogbrugerne om hvilken der er den bedste.

September måned har man hele fem forskellige tegn for, og for flere andre måneder er der mere end et tegn. Er der nogen særlig grund til det?

Lån mellem sprog kan tage mange former, og det er ikke ualmindeligt at indlån fra andre sprog med tiden ændrer betydning.

Ja, med to hænder og takket være det faktum at tegnsprog tales i et tredimensionelt rum, kan man udføre to tegn helt samtidig.

I en historisk kilde nævnes det at en dansk maler brugte fingersprog i 1801 – men var det dansk tegnsprog han talte?

Dommere dømmer i vidt forskellige sammenhænge, og følgelig er der forskellige tegn for de forskellige typer af dommere. Læs her om varianterne.

Nej, tegnet har set lidt anderledes ud end det gør i dag, og i en periode omkring 1920’erne har man sagt det med to forskellige tegn.

Man hvisker ved at den gestik og mimik der normalt er en del af tegnene, enten slet ikke bruges eller bruges i form af små arm- og mundbevægelser.

Sandsynligvis ikke. Det har formentlig at gøre med mængden af bøjninger i sprogene.

Tegnet er næsten identisk med et ældre tegn for 'drille'. Er der mon en forbindelse?

Der er omkring 144 tegnsprog i verden. Det kan dog være svært at give det eksakte antal.

Det forekommer ikke alle tegnsprogstalere naturligt at gøre det. Her kan du læse mere om 'karantæne'-tegnet og andre tegn der kan anvendes indenfor…

Se det gamle håndalfabet her, og læs om hvordan det adskiller sig fra det nye håndalfabet.

Vi har indsamlet en liste over forslag til tegn for flere end 25 juridiske udtryk.

Striden om håndalfabetet i Norden - læs her om hvorfor indførelsen af et fællesnordisk håndalfabet strandede.

Det nyeste håndalfabet vi har, blev indført i 1977. Læs hvorfor og hvordan det blev indført.

Det må man til hver en tid, men for at tegnet får succes, kræver det at mange andre også begynder at anvende det.

Det er helt almindeligt at have forskellige tegn for det samme indhold, og ÅRSAG med mundbevægelsen [i] er det mest almindelige tegn.

Vi ved det ikke med sikkerhed, men måske har det forbindelse til det at tage pulsen på nogen.

Bruger vi det samme tegn for ’tun’ og ’torsk’ på dansk tegnsprog? Det kan man gøre, men man behøver ikke.

Tegnet er helt almindeligt, og man kan roligt blive ved med at bruge det!

Tegnene for æ og ø er over 200 år gamle. Tegnet for å er vi først begyndt at bruge efter 1948.

Vi har indsamlet en liste over forslag.

Ja, det har vi sandsynligvis. På svensk tegnsprog har man i hvert fald brugt tegnet siden 1980'erne.

Fordi det er svært at få computere til at ”forstå” tegnsprog, og fordi vi mangler vi resurser om dansk tegnsprog.

Njaa, der bliver i hvert fald arbejdet på forskellige former over maskinoversættelse.

Vi kender ikke til nogen opgørelser over hvor mange der bruger de to systemer. Mange talere af dansk tegnsprog kender og bruger begge systemer.

Njaa! Værterne på Døvefilm bruger systemet mindre, men elever bliver stadig undervist i MHS, og mange ældre foretrækker MHS fremfor håndalfabetet.

Ja, vi bruger både tegnet ÆG og et der henviser til Jesus' opstandelse. Tegnet ÆG er det mest almindelige, det andet tegn er sjældent.

Ja, ja og atter ja! Se hvordan du kan forklare andre at dansk tegnsprog ER et selvstændigt sprog - og IKKE dansk med tegn.

Man kan sige begge dele. Hvis man siger 'taler', understreger man at dansk tegnsprog er et sprog på samme måde som fx dansk, engelsk og tysk er…

Nej, det er ikke forkert at bruge SØRGE-FOR~1, fx "sørger for at købe mad". Man kan også bruge tre andre tegn for det danske ord.

På dansk er det mere almindeligt at bruge ordet ’døv’ end ’døvstum’.

Ja, de fleste danske døve har dansk som andetsprog.

Det er umuligt at lave en præcis optælling, men sandsynligvis over 9000.

Nej! Men ASL-tegnet for Danmark minder lidt om tegnet DUM på dansk tegnsprog.

Vi har lavet en liste. Nummer 1 på listen er PEG, nummer 2 er JEG og nummer 3 er PRÆSENTATIONSGESTUS.

Det er ikke forbudt at bruge ordet ’døvstum’, men Den Danske Ordbog skriver at betegnelsen er ”forældet og nedsættende”.

Problemet er at tegnet betyder ’bøsse’ på polsk tegnsprog. Det er ikke forbudt at bruge tegnet, men det kan virke stødende.

Problemet er at tegnet også betyder ’luder’ på dansk tegnsprog. Det er ikke forbudt at bruge tegnet, men man kan også bruge det tyske tegn for byen.

Nej, det er en tilfældighed at ordene døv og død minder om hinanden.

Mange danske døve er tosprogede fordi de bruger både dansk tegnsprog og dansk i deres dagligdag.

Der findes 3 talsystemer på dansk tegnsprog, og alle systemerne bruges sideløbende i dag.

Der er ikke noget sprog der hedder "internationalt tegnsprog", men man kan bruge forskellige strategier når man ikke taler samme tegnsprog.

Der er faktisk 4 forskellige tegn på dansk tegnsprog. De er dog ikke lige almindelige.

Dansk tegnsprog og dansk er to forskellige sprog, og derfor er der ikke et 1:1-forhold mellem tegn på dansk tegnsprog og danske ord.

Det gør sprogbrugerne selv. Afdeling for Dansk Tegnsprog og Dansk Tegnsprogsråd oplyser og rådgiver, men bestemmer ikke hvilke tegn man skal bruge.

Tegnet findes ikke i ordbøgerne og bruges sjældent. Men der findes andre tegn med betydningen ’ulovlig’ som bruges oftere.

Tegnet beskrives ikke i ordbøgerne og er muligvis en variant af et andet tegn, som mest bruges af ældre tegnsprogstalende.

Der er forskel på hvordan de tre tegn bruges af yngre og ældre tegnsprogstalende. Tegnene har nemlig ændret brug og betydning.

Det danske tegn for ’Danmark’ blev først indført i 1926. Indtil da havde man brugt et andet tegn for ’Danmark’.

MHS bruges oftest til at gengive danske ord. Sommetider bruger tolke det dog til at gengive fx engelske eller latinske fagudtryk.

Nogle talere foretrækker de landetegn som man bruger lokalt, andre foretrækker de traditionelle danske tegn.

Ord der staves med håndalfabetet eller mund-hånd-systemet, kan med tiden udvikle sig til tegn.