Det britiske universitet University of Central Lancashire udgav i 2015 en undersøgelse der viste, at dansk tegnsprog er et truet sprog.
Universitetet udgav dengang et kort over verdens truede tegnsprog, heriblandt dansk tegnsprog. Desværre er kortet ikke længere tilgængeligt på hverken universitetets eller UNESCO’s hjemmeside, og vi har derfor ikke mulighed for at henvise til det længere.
I undersøgelsen brugte man UNESCO’s kriterier for hvornår et sprog er truet. Sprog kan være mere eller mindre truede, og UNESCO skelner mellem 4 forskellige niveauer.
- Vulnerable (”sårbart”): ’de fleste børn taler sproget, men brugen kan være begrænset til bestemte domæner (fx hjemmet)’.
- Definitely endangered (”absolut truet”): ’børn lærer ikke længere sproget som modersmål derhjemme’.
- Severely endangered (”alvorligt truet”): ’sproget tales af bedsteforældre og ældre generationer, forældregenerationen forstår muligvis sproget, men de taler det ikke til børn eller med hinanden’.
- Critically endangered (”kritisk truet”): ’de yngste talere er bedsteforældre og ældre, og de taler sproget uregelmæssigt og ikke flydende’
Dansk tegnsprog blev i undersøgelsen kategoriseret som ”vulnerable”, altså sårbart. Denne kategorisering af dansk tegnsprog var baseret på oplysninger fra Danske Døves Landsforbund (DDL) afgivet i 2013. I en nyere rapport fra 2021, Status på dansk tegnsprog (DDL), peges der på en udvikling hvor færre døve børn i dag får tegnsprog som førstesprog, blandt andet fordi tegnsprogsmiljøer i dagtilbud og skoletilbud er reduceret markant. Dette svarer til centrale kriterier for et truet sprog. Især den sproglige videreførelse mellem generationer i Danmark er i de senere år stærkt svækket.
I en international undersøgelse af tegnsprogs vitalitet klassificeres dansk tegnsprog blandt de nationale tegnsprog der viser tegn på status som ”truet” (Webster & Safar, 2019). Også forskningen i dansk tegnsprog peger på denne udvikling, bl.a. hos Elisabeth Engberg-Pedersen hvor det fremhæves, at tegnsprogstalende børn i stigende grad vokser op uden stabile tegnsprogsmiljøer (Engberg-Pedersen 2017).
Databasen Ethnologue klassificerer ganske vist dansk tegnsprog som “stabilt”, men denne vurdering bygger primært på dokumentationsniveau og ikke nødvendigvis på sociolingvistiske forhold i det danske tegnsprogsmiljø.
Flere nationale aktører, herunder tegnsprogsforskningen og Danske Døves Landsforbund, peger derfor på behovet for fortsat dokumentation og styrkelse af sprogets brug blandt børn og unge da dansk tegnsprog er en vigtig del af den danske kulturarv.
Skrevet af Anne Kjærgaard og Janne Boye Niemelä i 2016. Opdateret af Karen Talks Olesen og Elisabeth Holm Hansen i 2026.
Henvisninger
