Dansk Tegnsprog Der findes 3 talsystemer på dansk tegnsprog, og alle systemerne bruges sideløbende i dag. Folk der taler dansk tegnsprog, plukker ofte forskellige taltegn fra alle tre systemer.
Dansk Tegnsprog Det første registrerede talsystem i dansk tegnsprog er et system hvor begge hænder bruges til at udføre tegnene, fx OTTE~2. Disse tegn kendes fra Peter Atke Castbergs beskrivelser af sin undervisning af døve børn fra 1818.
Inden for dette system findes forskellige varianter af tallene 6-9:
Man kan udføre tegnene som beskrevet ovenfor, fx OTTE~2. Man kan udføre dem ved at begge hænder viser tallene, mens tallets omrids samtidig ”tegnes” i luften, fx OTTE~3. Denne variant kan også udføres alene med den aktive hånd, som fx OTTE~4. Man kan kombinere disse varianter med mundhåndsystem, som fx i SEKS FIRS(M) hvor 10’eren udføres med MHS. Dansk Tegnsprog I 1907 dukkede nogle nye taltegn op på Fredericiaskolen. Skolen var en kostskole, hvor alle elever havde et individuelt nummer. Børnene gav samtidig hinanden tegnnavne ud fra deres forskellige karakteristika (udseende, personlighed osv.), og disse tegnnavne blev med tiden associeret med elevernes numre. Tegnet FJORTEN~4 opstod fx fordi drengen med nummeret 14 altid var forkølet. Kilder fortæller at tegnene mest blev brugt i frikvartererne blandt børnene selv.
Du kan se Fredericiaskolens talsystem fra 1 til 40 her .
Disse tegn bruges stadig i dag, dog mest i forbindelse med årstal, og det er primært tegnene for 16-19 der bruges. Fra ca. 1907 og frem har man altså haft to parallelle talsystemer, ”Castbergs system” og ”Fredericiaskolens system”.
Dansk Tegnsprog I 1926 udgav Døvstummerådet en tegnordbog hvor det talsystem der er mest udbredt i dag, optræder første gang. Ordbogen opstod på baggrund af et udvalgsarbejde der havde til formål at bevare og vedligeholde tegnsproget. Hvor taltegnene kommer fra, og om det er udvalget eller Døvstummerådet der har besluttet at tegnene skulle være som de er, ved vi ikke. Ordbogen viser ikke alle tallene, så vi ved fx ikke hvordan tallene 75 eller 33 så ud.
I ordbogen vises tallet 11 dog udført med to bevægelser, først 10 og bagefter 1 (ELLEVE~2), mens det i dag udføres med en rystebevægelse (ELLEVE~1) ligesom tallene 22, 33, 44 osv. Muligvis er der tale om en gradvis ændring af de oprindelige to bevægelser via en sammentrækning til én bevægelse.
Inden for dette system findes også forskellige varianter af de samme tal.
Tallene 12-19 kan udføres:
enten med håndryggen opad og en bevægelse lige frem, fx TOLV~1 eller med håndryggen på siden og med en lodretgående bevægelse, fx TOLV~2. Tallene 21, 31, 32, 41, 42, 43, 51, 52, 53 og 54 kan udføres på to måder:
Den mest almindelige måde: med 1’eren først og 10’eren bagefter, fx EN-TYVE~1, EN-FYRRE~1. Mindre udbredt: i modsat rækkefølge med 10’eren først og 1’eren bagefter og med en indad-drejende bevægelse, som fx EN-TYVE~2, EN-FYRRE~2. Tallene 24, 25, 26, 27, 28, 29, 34, 35, 36, 37, 38, 39, 45, 46, 47, 48 og 49 kan også udføres på to måder:
Den mest almindelige måde: med 1’eren først og 10’eren bagefter, fx FIRE-TYVE~1. Mindre udbredt: i modsat rækkefølge med 10’eren først og 1’eren bagefter, fx FIRE-TYVE~2. Tallene 23, 25, 45, 65, 75, 85 og 95 har også to varianter:
De kan udføres som fx TRE-TYVE~1. Men de kan også udføres uden retningsbevægelse, fx TRE-TYVE~2. 1926-ordbogens udgivelse betød ikke at de to ældre talsystemer forsvandt. Personlige beretninger fra 1952-53 fortæller at de gamle taltegn blev brugt i hjemmet, mens de nye taltegn blev brugt på skolen.
Dansk Tegnsprog Alle tre talsystemer og varianterne inden for dem findes stadig, og tegnsprogstalerne har en tendens til at skifte mellem talsystemerne afhængigt af kontekst. Hvilke tegn der udvælges, afhænger bl.a. af hvilken skole man har gået på, hvilke tegn ens familie eller omgangskreds bruger osv.
Døvehistorisk Selskab har lavet en fin video om talsystemerne, og den kan ses her .
Skrevet af Anne Kjærgaard, Janne Boye Niemelä og Tinne Lund i 2018.
Henvisninger
Klik på det enkelte billede for at se stor størrelse og billedtekst.
