Referencegruppen er blevet spurgt om hvilke tegn de kender og bruger for at sige op. Når en medarbejder selv ønsker at opsige sin stilling, altså siger op, vil langt de fleste bruge SIGE-OP hvor den sidste del af tegnet er inspireret af mund-hånd-systemet.
Hvis man til gengæld vil beskrive at nogen er blevet opsagt eller skal opsiges af en arbejdsgiver, er det mest udbredte tegn blandt medlemmerne af afdelingens referencegruppe tegnet FYRE. Tegnet kan ledsages af forskellige mundbevægelser, enten /fyre/ eller <kort pust>. Hvis man ønsker en lidt pænere måde at sige det på, er et alternativ at benytte 'blev sagt op' som er passivform ifølge dansk lydsprog. Det tegnes BLIVE_SIGE-OP med mundbevægelserne /blev sagt op/ som er et lån fra dansk lydsprog.
Skrevet af Elisabeth Holm Hansen og Janne Boye Niemelä i 2023.
Henvisning