Der er ikke nogen klar definition af hvad en tosproget ordliste er. Det er i reglen en liste af ord med oversættelser til et andet sprog som er lavet til en bestemt tekst eller til et bestemt snævert fagområde. Når skolebørn skal læse en tekst på et fremmedsprog, findes der undertiden en ordliste til teksten. Her kan børnene forvente at finde oversættelser til dansk af de ord i fremmedsprogsteksten som de endnu ikke har lært. Det enkelte ord i ordlisten er så oversat til et dansk ord der passer til den kontekst fremmedsprogets ord er hentet fra.
Man kan som nævnt også lave en ordliste der skal dække et snævert afgrænset fagområde, fx IT-området. Så kan brugeren af ordlisten forvente at finde oversættelser der passer til fagområdets kontekst. Her vil det engelske save (fx save a file) bliver oversat til gemme eller save da man ofte bruger det engelske ord på dansk i IT-sammenhænge. Men i Save the Children kan save ikke oversættes med gemme, og man kan ikke bruge det engelske ord som låneord på dansk. Her er den rigtige oversættelse Red Barnet. Og hvis en amerikansk prædikant siger: Jesus will save your soul, kan man hverken bruge gemme, save eller redde på dansk, men skal oversætte save ved frelse.
Ordlister har en berettigelse når de er begrænset til bestemte kontekster og brugerne ved at det er sådan de skal forstås. Det betyder så at ordlisters anvisning af hvordan et ord på det ene sprog skal oversættes til et ord på det andet sprog, kun gælder for den kontekst ordlisten er udarbejdet til. Brugerne må altså forstå at de ikke kan tage fremmedsprogets ord med til andre kontekster uden at risikere forfærdelige fejl.
En egentlig ordbog kan ikke nøjes med at finde en enkelt oversættelse af hvert enkelt ord. Langt de fleste ord i et sprog, har flere betydninger, og det gælder især de almindeligst brugte ord. Det kan man tydeligt se i en et-sproget ordbog som Den Danske Ordbog (http://ordnet.dk/ddo). Her fremgår det om et ord har flere betydninger eller kun en. Hvis ordet har flere betydninger, er de enkelte betydninger nummereret inden for ordopslaget. Fx er der en hovedbetydning af redde: ’bringe nogen ud af en (livs)farlig situation; gribe ind, ofte på heltemodig vis, så det forhindres at nogen kommer til skade eller dør’ med tre underbetydninger nummereret som 1a-1c. Det angives ved betydning 1c at den er afgrænset til sportsområdet: ‘afværge et skud mod mål i fx en fodboldkamp’. Kan denne betydning af redde oversættes ved save på engelsk? Ja, i det her tilfælde var vi heldige; man kan godt sige save the goal. Men et opslag i en nogenlunde stor dansk-engelsk ordbog viser at redde kan oversættes ved bl.a. save, rescue, salvage, deliver, pull through, bail out, fix, wangle og scrounge, Hvad skal det oversættes med i hvilke sammenhænge? Det giver ordbogen også et fingerpeg om. Bail out hører til en økonomisk kontekst, og fix, wangle og scrounge er uformelle, fx om at redde sig en ekstra fridag eller et måltid mad.
Redde har altså en hovedbetydning med flere underbetydninger ifølge Den Danske Ordbog. Et ord som se har tretten hovedbetydninger med op til fem underbetydninger. Hvis man vil oversætte en tekst med se til et andet sprog, skal man altså tage stilling til hvilken betydning af se der er aktuel i teksten, og dernæst undersøge hvad lige netop den betydning svarer til i det andet sprog. Ellers kan man gå rigtig galt i byen. Det engelske ord som skrives sewer, kan oversættes både ved kloak og ved syer på dansk. Her ville man ikke tale om delbetydninger af samme ord sewer, men om to forskellige ord, både fordi de udtales forskelligt på engelsk, og fordi betydningerne er så forskellige at det opleves som tilfældigt at man bruger ordformen sewer om dem begge. Derfor er der i en engelsk ordbog to ordbogsindgange, sewer1 og sewer2. Hver af dem kan så have flere hovedbetydninger med underbetydninger. Et lignende eksempel er dansk bakke. Den Danske Ordbog har tre forskellige substantiver og fire forskellige verber svarende til ordformen bakke. Hver af dem kan så igen være flertydig med flere hovedbetydninger og underbetydninger.
Der er endnu en vigtig forskel som er relevant for brugere af ordbøger. En ordbog er ikke normativ, men deskriptiv. Det betyder at den der har skrevet den enkelte ordbogsindgang, har gjort det på grundlag af en analyse af en lang række kontekster som ordet forekommer i. Ud fra den analyse har vedkommende skønnet hvilke betydninger – og hvilke bøjninger m.m. – ordet har. En person der taler sproget som førstesprog, kan så kontrollere om vedkommendes egen forståelse af ordet stemmer overens med den almindelige brug. I tilfælde hvor man er usikker på et ords betydning, kan det være en måde at sikre sig at man ikke går imod den almindelige brug. Fx kan en person mene at forsage betyder ’være årsag til eller skyld i at noget sker, eller at en anden tilstand indtræder, ofte noget ubehageligt’. Men et opslag i Den Danske Ordbog viser at forsage betyder ‘give afkald på’ eller ‘tage afstand fra’ i en religiøs sammenhæng. Der er altså her noget der tyder på at personen tager fejl, og betydningen ‘være årsag til eller skyld i at noget sker…’ er da også den betydning som ordbogen angiver for forårsage. Som førstesprogstaler af et sprog kan man imidlertid også komme ud for at man synes at ordbogen virker forældet eller for overfladisk. Det er i høj grad en mulighed, og så kan man simpelthen ignorere dens anvisninger. Men som andetsprogsbruger gør man klogt i at holde sig til det ordbogen anviser. Man har netop ikke tilegnet sig sproget så godt at man kan tillade sig at gå op imod ordbogen.
De fleste ældre tegnordbøger er lavet ud fra danske ordlister. De tog altså ikke meget hensyn til delbetydninger af de danske ord og til hvilke delbetydninger tegnene svarede til. Lidt groft kan man sige at de oversatte hvert dansk ord med et og kun et tegn uanset om det danske ord var flertydigt, og om tegnet kun kunne bruges i en af det danske ords delbetydninger eller selv havde delbetydninger som ikke overlappede med det danske ords delbetydninger. I dag findes der også Apps og netordbøger med tegn fra forskellige tegnsprog som er lavet ud fra ordlister, i reglen ordlister på engelsk. I en af den slags ordbøger (Spread the Sign) kan man se sewer oversat med betydningen ’syer’ til nogle tegnsprog og med betydningen ’kloak’ til andre tegnsprog.
En anden ulempe ved at bruge ordlister fra dansk som udgangspunkt er at man på den måde aldrig finder frem til de tegn som ikke har en enkelt dansk modsvarighed. Fx er der mange forskellige tegn med betydningen ’hvis’ på dansk tegnsprog og flere tegn med betydningen ’ikke’, og et tegn som kan oversættes ved ’hvor besynderligt’, når man slet ikke frem til ud fra en dansk ordliste.
Ordbog over Dansk Tegnsprog (http://www.tegnsprog.dk) er gået til værks på den måde at man har taget udgangspunkt i tegnene og undersøgt hvilke delbetydninger og brugsområder hvert enkelt tegn har. Derved får man en ordbog der bygger på de samme principper som Den Danske Ordbog for dansk. Ligesom i Den Danske Ordbog angives der flere forskellige betydninger under hvert ordbogsopslag hvis tegnet har flere delbetydninger eller brugsområder. Fx kan man se at tegnet FORSVARE både kan have en betydning vi ville oversætte med forsvare eller beskytte på dansk, og en betydning hvor tegnet bør oversættes med forebygge. Ligesom Den Danske Ordbog giver Ordbog over Dansk Tegnsprog også oplysninger om bl.a. almindelige tegnforbindelser, fx at FORSVARE forekommer sammen med dyr i betydningen ’dyreværn’.
FORSVARE er et eksempel på at et tegn svarer til flere danske ord. I forholdet mellem dansk tegnsprog og dansk er der også eksempler på at et dansk ord skal oversættes på forskellige måder til dansk tegnsprog afhængig af det danske ords delbetydninger. Fx svarer det dansk ord bånd både til VIDEO og til SNOR på dansk tegnsprog, og det danske optage svarer både til VIDEO og til UDTAGE (i betydningen ’optage på en uddannelsesinstitution’). Det danske pleje skal somme tider oversættes ved KARAKTERISTISK (’de plejer…’ – ’det er karakteristisk for dem…’), somme tider ved OMSORG (som i plejefamilie eller ældrepleje) og andre gange igen som ALTID (med pleje som i Når jeg har sommerferie, plejer jeg at ordne have).
Som man kan forestille sig, tager det tid at lave beskrivelser til en ordbog med analyse af ordenes delbetydninger, deres brug, bøjning og meget mere. Derfor kan man undertiden være nødt til at lave nødløsninger i form af ordlister. Men så bør man følge disse forholdsregler:
- Når ordlisten udarbejdes, bør man være meget omhyggelig med hvilken kontekst det danske ord forekommer i, for at gøre det klart hvilken betydning af det danske ord man ønsker oversat.
- Desuden bør arbejdet udføres af sikre og bevidste brugere af begge sprog, dansk tegnsprog og dansk, for at man kan være sikker på at man får fat i den rigtige oversættelse af det danske ords delbetydning til det rigtige tegn.
- Når ordlisten er færdig, bør man oplyse brugerne af listen om hvilken præcis kontekst den er beregnet på, sådan at brugerne ikke regner med at det danske ord kan oversættes til det pågældende tegn i alle kontekster.
- Man bør også oplyse om hvordan listen er blevet til, hvem der har deltaget i udarbejdelsen, og hvad deres sproglige og faglige forudsætninger er.
Skrevet af Elisabeth Engberg-Pedersen, professor ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet, på Dansk Tegnsprogsråds vegne i 2016.
