Tegnet for døv på amerikansk tegnsprog (American Sign Language, ASL) ligner til forveksling tegnet DØV~2 på dansk tegnsprog, men hvor mange i Danmark i 1950’erne og 1960’erne gik over til at bruge DØV~1 formentlig fordi de forbandt DØV~2 med betydningen døvstum, er man blevet ved med at bruge tegnet på ASL. Med udgangspunkt i dette eksempel kan man undre sig over hvorfor det samme tegn bliver anset for politisk ukorrekt i det ene tegnsprog, men ikke i det andet.
Vi ved imidlertid ikke hvordan tegnet for døv på ASL opfattes af ASL-talende. Det er muligt at der også er nogle af dem der forbinder tegnet med det at være døvstum, og at der har været en debat (som vi blot ikke kender til) om at finde/bruge et erstatningstegn.
Når tegn i et bestemt tegnsprog (præcis som ord i vokalsprog) pludselig – eller måske netop ad åre – regnes for politisk ukorrekte, kan det skyldes den særlige kultur og historie eller den særlige kontekst som det givne sprog befinder sig i. Som eksempel kan nævnes det ældste tegn for Polen (og polak) i dansk tegnsprog (POLEN~1). Det betyder ’homoseksuel’ på polsk tegnsprog, og af den grund har herboende tegnsprogstalende med polske rødder foranlediget at et nyt tegn for Polen/polak er opstået, nemlig POLEN~2.
I andre tilfælde vil det dog være mere eller mindre tilfældigt – eller i hvert fald ikke så ligetil at forklare – at et tegn bliver negativt ladet i det ene tegnsprog, men ikke i det andet tegnsprog. Udover eksemplet DØV~2 i dansk tegnsprog vs. tegnet for døv i ASL (som så vidt vi ved accepteres bredt) kan nævnes det svenske tegn for Afrika/afrikaner som af mange svenske tegnsprogstalende regnes for racistisk hvilket har medført en større debat i tegnsprogsmiljøerne i Sverige og forsøg på at få det udskiftet. I Danmark har en sådan debat ikke fundet sted om det danske tegn for Afrika/afrikaner som godt nok ikke er helt ensudseende med det svenske, men som man formentlig kunne gøre nogle af de samme indvendinger imod.
Man kan ikke sige at udviklingen i det ene sprogsamfund er bedre end i det andet sprogsamfund, men blot konstatere at forklaringen på at et tegn bliver anset for stødende i et sprog, men ikke i et andet, ikke altid er så snorlige. Tegn (ligesom ord) der bruges om minoriteter - som fx døve, danskere med polske rødder og svenskere med afrikanske rødder - vil have en øget sandsynlighed for med tiden at blive opfattet som stødende. I nogle tilfælde kommer kritikken af tegnet eller ordet fra minoritetspersonerne selv, i andre tilfælde fra udenforstående, men i alle tilfælde vil bestemte politiske og kulturelle strømninger i det givne sprogsamfund spille en rolle.
Skrevet af Anna Sofie Hartling og Janne Boye Niemelä i 2021.