Proformer er håndformer. De er dermed ikke tegn i sig selv, men elementer i tegn. Hidtil er termerne ’proformtegn’ eller ’tegn med proform’ blevet benyttet om tegn hvori proformer indgår, men det har vist sig lidt problematisk fordi man kan få et indtryk af at der er tale om tegn der udgøres alene af proformen.
Det kan godt skabe forvirring om termen ’proform’ overfor ’proformtegn’ eller ’tegn med proform’. Vi har derfor konsulteret Elisabeth Engberg-Pedersen i forhold til forskellen på termerne, og vores anbefaling er at termerne ’proformtegn’ eller ’tegn med proform’ fremover afløses af termen ’afbildende tegn’ som allerede bliver brugt i fx Norge og Sverige.
Vil du læse mere om proformer, finder du det her i et tidligere tema om emnet.
Skrevet af Elisabeth Holm Hansen og Janne Boye Niemelä i 2022.