Det gamle håndalfabet blev introduceret i 1808. Håndalfabetet adskiller sig fra det nuværende håndalfabet på en række måder. Generelt er fingrene mere spredte i det gamle håndalfabet, som det fx kan ses i d’et, g’et, s’et og t’et, i forhold til det nuværende håndalfabet hvor hånden er mere samlet. I det gamle håndalfabet er bevægelsesretningen vertikal, dvs. at man bevæger hånden op- og nedad, mens den i det nuværende håndalfabet er horisontal, dvs. at man bevæger hånden sideværts – til højre hvis man er højrehåndet, eller til venstre hvis man er venstrehåndet. Se billedet af det gamle håndalfabet nedenfor.
Nogle foretrækker at bruge nogle håndbogstaver fra det gamle håndalfabet da de synes at de er lettere at håndtere end de tilsvarende i det nye håndalfabet. Udover dem er der døvblinde og ældre der stadig bruger det gamle håndalfabet.
Man kan læse mere om det nye håndalfabet som blev indført i 1977 her, og man kan læse om striden om det fællesnordiske håndalfabet her.
Skrevet af Anna Sofie Hartling og Janne Boye Niemelä i 2020.
