På dansk tegnsprog kan man stave et ord hvis der ikke er et etableret tegn for et bestemt fænomen. Det kan man fx gøre ved hjælp af håndalfabetet. Stavningen af ordet kan blive et etableret tegn i sig selv, og dets form bliver ofte forkortet sammenlignet med en fuld stavning af ordet.
PESTO er et eksempel på et tegn som er etableret som håndstavet tegn i dansk tegnsprog. Her staver man ordet med håndalfabetet P-E-S-T-O. Et andet eksempel er tegnet KAN, men her er det svært at gennemskue at formen stammer fra bogstaverne K-A-N. HA-A er forsvundet, og den første håndform efterligner den sidste.
Der er tilsyneladende forskel på hvor meget man bruger håndalfabet på forskellige tegnsprog. Det lader til at man bruger det mere på ASL og på svensk tegnsprog end man gør på dansk tegnsprog. Der er dog ikke lavet sammenligninger mellem de forskellige tegnsprog.
I dette tema kan man blive klogere på de forskellige håndalfabeter man har haft på dansk tegnsprog gennem tiden. Find bl.a. ud af hvornår man skiftede det gamle håndalfabet ud med det vi bruger i dag.
Det gamle håndalfabet
Det gamle håndalfabet blev introduceret i 1808. Det bruges stadig i dag af ældre tegnsprogstalende, selvom der i 1977 blev introduceret et nyt håndalfabet.
Man skiftede fra det gamle håndalfabet til det nye fordi man mente at dette var lettere at aflæse (p.s. Der blev i videoen sagt at det var fordi man ønskede at få det samme håndalfabet i alle de nordiske lande, men det er ikke korrekt).
I referatet fra et landsmøde i Danske Døves Landsforbund (DDL) hvor det blev vedtaget at skifte til det nye håndalfabet, kan man læse at der var lidt modstand mod at skifte blandt nogle af Danmarks døve. Men skiftet blev dog vedtaget.
Håndalfabetet adskiller sig fra det nuværende håndalfabet på en række måder. Generelt er fingrene mere spredte i det gamle håndalfabet, som det fx kan ses i d'et, g'et, s'et og t'et (se billedet Det gamle håndalfabet til højre).
Det gamle håndalfabet. Klik for at se stor størrelse.
Det nye håndalfabet
Det nye håndalfabet blev introduceret i 1977, og det er det håndalfabet der er hyppigst brugt i dag i dansk tegnsprog. Håndalfabetet er en tilpasset udgave af det såkaldte internationale håndalfabet. Det danske håndalfabet består af de fleste af de 26 håndformer der er i det internationale håndalfabet, og dertil er der tilføjet tre tegn for bogstaverne æ, ø og å fra det danske alfabet (se billedet Det nye håndalfabet til højre).
Kun tegnene for bogstaverne p og t er forskellige i det nye danske håndalfabet og det internationale håndalfabet.
Man skiftede til det internationale håndalfabet i Danmark fordi man mente at det var lettere at aflæse (p.s. Der blev i videoen sagt at det var fordi man ønskede at få det samme håndalfabet i alle de nordiske lande, men det er ikke korrekt). Sverige har i øvrigt beholdt deres traditionelle håndalfabet, og Norge har beholdt deres traditionelle alfabet side om side med et håndalfabet der minder om den tilpassede danske version af det internationale håndalfabet.
Det nye håndalfabet, lavet af Danske Døves Landsforbund. Klik for at se stor størrelse.
Håndalfabeter i andre lande
Det er ikke alle lande der bruger det internationale håndalfabet.
Håndalfabetet i britisk tegnsprog udføres med to hænder. Det har tilsyneladende ingen forbindelse til det internationale håndalfabet.
Norsk tegnsprog har to håndalfabeter, det ene udføres med én hånd, det andet med to hænder. Håndalfabetet med to hænder ligner det britiske håndalfabet og er det traditionelle. Ud af i alt 33 tegn i det nye norske håndalfabet er 16 præcis de samme som i det nye danske håndalfabet. Resten af tegnene ligner de danske med små justeringer, bortset fra nogle få som er helt anderledes.
Referencer: Håndalfabetet
Dette tema er skrevet af Catrine Voigt, Anne Kjærgaard og Janne Boye Niemelä i 2017.
William B. McGregor, Janne Boye Niemelä & Julie Bakken Jepsen (2015): Danish Sign Language. I J. Bakken Jepsen, G. De Clerck, S. Lutalo-Kiingi & W. B. McGregor (red.): Sign Languages of the World: A Comparative Handbook, 195-233. Berlin/Boston: De Gruyter Mouton.
Agnès Millet, Nathalie Niederberger & Marion Blondel (2015): French Sign Language. I J. Bakken Jepsen, G. De Clerck, S. Lutalo-Kiingi & W. B. McGregor (red.): Sign Languages of the World: A Comparative Handbook, 273-316. Berlin/Boston: De Gruyter Mouton.
Irene Greftegreff, Tone-Britt Handberg & Odd-Inge Schröder (2015): Norwegian Sign Language. I J. Bakken Jepsen, G. De Clerck, S. Lutalo-Kiingi & W. B. McGregor (red.): Sign Languages of the World: A Comparative Handbook, 649-676. Berlin/Boston: De Gruyter Mouton.
