Om ord med håndalfabetet (HA) eller mund-hånd-systemet (MHS) er tegn eller ej, kan man ikke give et endegyldigt svar på. Ord med HA eller MHS kan være mere eller mindre leksikaliserede. Det betyder at de opfører sig mere eller mindre som tegn. Leksikalisering er altså et spørgsmål om grad. De allermest leksikaliserede håndstavninger må ses som tegn. Fx består tegnet SELVFØLGELIG af MHS-S og MHS-G, og tegnet NU består af enten HA-N og HA-U eller kun HA-U. Stavningen af fx pesto er ikke leksikaliseret i samme grad. Her gengiver man næsten hele ordet: P-E-S-T-O.
Men hvis man altid staver P-E-S-T-O, ser stavningen så ud ligesom den gør når man staver et helt nyt ord, fx et ukendt gadenavn? Det er der ingen der har set på, men vi gætter på at en analyse ville vise at der er forskel på hvordan man fx staver pesto, og hvordan man staver nye, helt ukendte ord.
Et ord som fx pesto kan med tiden blive endnu mere leksikaliseret, fx ved at man udelader nogle af bogstaverne i ordet. Det ser man i stavningen af knæ, hvor N udelades. P-E-S-T-O ville også kunne blive mere leksikaliseret ved at håndformens orientering ændres. Det sidste kender vi fra TV, hvor V-håndformen vender den anden vej end normalt.
Spørgsmålet handler om hvordan man skal håndtere låneord fra andre sprog. Den problemstilling kender man også til på dansk. På dansk skelner man mellem låneord og kodeskift. Låneord er "ord importeret fra fx engelsk med lån af ord og orddele" (Jarvad 1995: 66). Ved kodeskift skifter man derimod mellem fx sit modersmål og et andet sprog (se mere på Afdeling for Dialektforskning ved Københavns Universitets hjemmeside).
Men det kan være svært at afgøre hvornår der er tale om kodeskift, og hvornår der er tale om låneord. Når man taler dansk og pludselig bruger virtual reality eller headset, er det så låneord eller kodeskift? Ordene udtales (så vidt muligt) på engelsk, men de står begge i Retskrivningsordbogen og ses altså der som en del af det danske ordforråd. I andre tilfælde er man ikke i tvivl. Fx er ordet kiks opstået ved at man har lånt ordet cakes fra engelsk, men stavningen, bøjningen og udtalen af kiks er i dag tilpasset dansk så meget at det er svært at gennemskue at ordet oprindeligt er lånt fra engelsk (se mere på ordbogsopslaget kiks i Ordbog over det Danske Sprog).
Når man låner et ord fra fx dansk til dansk tegnsprog, kan man vælge at stave det med HA eller MHS. Brugen af HA eller MHS udgør altid en tilpasning til dansk tegnsprog eftersom man ikke bruger HA og MHS på dansk. Carol Padden og Darline Clark Gunsauls (2003: 14) beskriver brugen af håndalfabetet på American Sign Language (ASL) som “a way to import spoken language vocabulary into the signed language. It is ideal for this purpose because it imposes a segmentation of English words into units, which are then reconstituted as borrowed vocabulary” (“en måde at importere ordforråd fra talte sprog til tegnsprog på. Det [ASL-håndalfabetet] er ideelt til det formål fordi det opdeler engelske ord i enheder så de kan blive til låneord [på ASL]”).
Man låner ord fra andre sprog og tilpasser ordene til det sprog man taler, alle steder hvor der er kontakt mellem forskellige sprog. MHS og HA er gode redskaber når man låner fra et vokalsprog til dansk tegnsprog. Desuden gælder det altså for håndstavede ord at de efterhånden kan blive mere og mere leksikaliserede – og nogle håndstavede ord udvikler sig over tid til egentlige tegn.
Henvisninger
- Pia Jarvad (1995): Nye ord – hvorfor og hvordan? Gyldendal.
- Carol Padden & Darline Clark Gunsauls (2003): How the Alphabet Came to Be Used in a Sign Language. I: Sign Language Studies, vol. 4. (Tilgængelig på https://www.jstor.org/stable/26204903).
Skrevet af Anne Kjærgaard og Janne Boye Niemelä i 2016
