Det nye af de to tegn for hund (HUND~2) er formodentlig dukket op i slutningen af 1980’erne eller begyndelsen af 1990’erne. Der findes ingen forklaring på hvorfor tegnet ser ud som det gør.
I de ældste ordbøger fra 1871 og 1907 optræder tegnet for hund slet ikke. Først i den ordbog der blev udgivet i 1926, kan man se tegnet oplistet. I denne ordbog, såvel som i den senere ordbog fra 1979, findes kun tegnvarianten HUND~1. Vi skal faktisk helt frem til den nuværende elektroniske ordbog, altså tegnsprog.dk, før begge tegn, HUND~1 og HUND~2, optræder.
Afdeling for Dansk Tegnsprog har spurgt de 30 personer der er med i afdelingens referencegruppe, om de kunne bidrage med viden om hvorfor og hvordan tegnet HUND~2 er opstået. I referencegruppen er der bred enighed om at tegnet HUND~2, dvs. de to knytnæver der slår to gange mod hinanden, er spøjst, men der var desværre ingen der havde en god forklaring på hvorfor tegnet er som det er. De ældre medlemmer af referencegruppen tilkendegav at være vokset op med tegnet HUND~1 og huskede at skiftet fra brugen af HUND~1 til brugen af HUND~2 blandt tegnsprogstalere skete ret pludseligt. Ligeledes mindedes de yngre referencegruppemedlemmer kun at have lært ét tegn for hund, nemlig det nyere tegn HUND~2. Sidst kan det nævnes at de ældre referencegruppemedlemmer der selv er vokset op med døve forældre, husker et tredje tegn for hund, nemlig HUND~3.
I referencegruppen var der forskellige bud på hvorfor tegnet HUND~2 mon kunne se ud som det gør. Nogle foreslog at tegnet måske kunne have vundet udbredelse fordi det er mere hensigtsmæssigt med et tegn der artikuleres ud for brystet, fremfor et tegn der udføres nede på låret når tegnsprog aflæses gennem en skærm, eller når tegnsprog tales siddende. Et andet bud på hvorfor HUND~2 vandt indpas i forhold til HUND~1, var at det nye tegn – igen pga. dets artikulationssted – kan være blevet foretrukket i kommunikation med svagtseende eller døvblinde med indskrænket synsfelt.
Vi kan altså se at tegnet HUND~2 må været dukket op på et eller andet tidspunkt omkring 1990, og at danske tegnsprogstalere kollektivt lader til at have adopteret det nye tegn. Herudover kan vi – desværre – ikke sige noget sikkert om oprindelsen til HUND~2.
Skrevet af Emilie Lykfeldt og Janne Boye Niemelä i 2021.
