Der er ord der ikke er ét tegn for, ligesom der er tegn der ikke er ét ord for. Det samme gælder i øvrigt for alle verdens sprog: Der er ikke et 1:1-forhold imellem dem. Hvis man har prøvet at lære fremmedsprog – det være sig lydsprog eller tegnsprog – vil man ofte have oplevet at der er ord fra fremmedsproget som man har vanskeligt ved at finde en enkeltordsoversættelse af på dansk eller et enkelt tegn for på dansk tegnsprog – og omvendt. Det eksempel der meget ofte nævnes på dansk, er ordet hygge, hvis betydning måske ikke helt er indeholdt i fx cosiness på engelsk eller Gemütlichkeit på tysk.
Når man oplever at der er et ord fra dansk som man ikke har et tegn i dansk tegnsprog for, kan der groft sagt være tale om to forskellige situationer: Den ene situation kan vi eksemplificere med et ord som analfabet. Vi er netop blevet spurgt om hvordan man siger analfabet på dansk tegnsprog. Det hører ikke til dagligsproget, men man kunne sagtens have haft et tegn for det i dansk tegnsprog. Det ville man sikkert have haft hvis der havde været debat om analfabeter i offentligheden. Vi spurgte vores referencegruppe om hvordan de siger analfabet på dansk tegnsprog, og flertallet svarede at de siger PEG_PERSON_KAN-IKKE_LÆSE_SKRIVE, i dansk oversættelse svarer det til 'en person som hverken kan læse eller skrive'. Når det gælder begreber som analfabet, må man altså enten håndstave ordet, gengive ordet ved hjælp af mund-hånd-systemet eller – som i dette eksempel – forklare hvad man mener.
Den anden situation kan vi eksemplificere med et ord som afdække i betydningen ’få noget til at komme til syne ved at fjerne et dækkende lag’ og ’vise eller synliggøre noget som tidligere var ukendt eller skjult’. Afdække er vi også blevet spurgt om et tegn for. Ordet, eller i hvert fald dets betydning, hører til i dagligsproget, og den betydning kan udtrykkes med flere mulige synonyme tegn på dansk tegnsprog, fx tegnet AFSLØRE eller tegnet VISE eller tegnet FJERNE-ET-LAG i den bogstavelige betydning. I sådanne situationer vil der altså sjældent være behov for at håndstave ordet.
En forsigtig konklusion er altså: Hvis man mangler tegn for relativt hyppige hverdagssproglige ord fra dansk, vil man ofte kunne bruge tegn med synonym betydning. Hvis man mangler tegn for ord som ikke hører til dansk dagligsprog, og som ikke er hyppige i samfundet, herunder også ord for nye begreber på dansk, vil man oftest enten stave ordet med håndalfabetet eller gengive det ved hjælp af mund-hånd-systemet. Somme tider udvikler håndstavede ord og ord gengivet med mund-hånd-systemet sig til selvstændige tegn. Det kan man læse mere om her: link og her: link.
Skrevet af Anna Sofie Hartling og Janne Boye Niemelä i 2022.