Vi mener ikke at man kan tale om et sprog der hedder ”internationalt tegnsprog”. Når man taler om at nogen taler internationalt tegnsprog, så mener man ofte at de kan tre forskellige ting:
1. bruge bestemte enkelttegn som er almindelige i internationale sammenhænge
2. kommunikere ”på tværs” af forskellige tegnsprog selvom de stadig taler deres eget tegnsprog
3. bruge ”tværnationalt tilpassede tegn”.
Hvis man taler om at bruge ”internationale tegn”, så betyder det at bruge de tegn vi nævner under punkt 1.
Nedenfor kan du læse mere om hvad folk ofte gør når man siger de taler internationalt tegnsprog.
Når man siger at nogen taler internationalt tegnsprog eller bruger internationale tegn, er det ofte fordi de bruger nogle tegn som er blevet meget almindelige at bruge i internationale sammenhænge. Man kan fx bruge det internationale tegn for at vide, KNOW.
Rachel Rosenstock har lavet en undersøgelse der viser at de fleste af disse tegn er lånt fra andre tegnsprog, fx American Sign Language (ASL). Det internationale tegn for at vide, KNOW, kommer fx fra ASL.
Rosenstock videooptog 10 tolke der tolkede til ”internationalt tegnsprog” ved en konference. De tegn der blev brugt mindst 5 gange, blev tjekket, og 98 % af dem kunne henføres til et tegn fra et eller flere af verdens tegnsprog. Næsten alle de internationale tegn viste sig altså at komme fra nationale tegnsprog.
Nogle døve er meget dygtige til at kommunikere "på tværs" af forskellige tegnsprog. Dvs. de taler deres eget tegnsprog, men de er dygtige til at beskrive ting, personer, dyr, handlinger osv. på en måde så tegnsprogstalende fra andre lande kan forstå det.
Hvis man fx skal sige "tyr" til en person der taler et andet tegnsprog, så kan man ikke regne med at personen forstår det danske tegn. Men man kan lave det danske tegn og prøve at gøre det tydeligt at man siger noget om tyren.
Denne metode fungerer bedst når man kommunikerer med tegnsprogstalende fra kulturer der ligner ens egen, fx når man som dansk tegnsprogstalende snakker med mennesker fra Europa og USA.
Når tegnsprogstalende der taler forskellige sprog, mødes, bruger de tit "tværnationalt tilpassede tegn".
Hvis en dansker og en tysker snakker sammen, kan danskeren vise tyskeren nogle af de tegn man bruger på dansk tegnsprog, og tyskeren kan vise nogle af de tegn man bruger på tysk tegnsprog. På den måde bliver tyskeren og danskeren i løbet af samtalen enige om hvilke tegn man bruger for "te", "kage" osv. Tegnet for ”te” er på den måde blevet tværnationalt tilpasset.
Hvis danskeren derefter giver sig til at snakke med en finne, bruger danskeren ikke det tyske tegn for "te". I stedet finder finnen og danskeren efterhånden ud af hvilke tegn de skal bruge i deres samtale.
Selvom der er nogle tegn der ofte bruges i internationale sammenhænge, så ligger det ikke fast at man skal bruge bestemte tegn. At tale internationalt tegnsprog handler mindst lige så meget om at beherske nogle bestemte kommunikationsteknikker – nemlig at kommunikere ”på tværs” af tegnsprog og bruge de tværnationalt tilpassede tegn der opstår i en bestemt sammenhæng. Det handler også om at være åben over for at anstrenge sig for at forstå og at få den anden til at forstå – at tilpasse sig hinanden (se punkt 3 ovenfor).
Selvom man bruger de tegn som er almindelige at bruge i internationale sammenhænge, kan man stadig ikke tale om internationalt tegnsprog som et egentligt sprog. ”Internationalt tegnsprog” har nemlig ikke nogen grammatik, altså nogen regler for hvordan man sætter tegnene sammen. Det har sprog normalt.
Henvisninger
- Rachel Rosenstock (2004): An investigation of International Sign: Analyzing Structure and Comprehension. Gallaudet University.
Skrevet af Anne Kjærgaard og Janne Boye Niemelä i 2018.
