Tegnsprog er ikke internationalt – det er en udbredt myte.
Tegnsprog er opstået mange forskellige steder i verden, og tegnsprog er derfor ikke ens. I mange lande findes der et tegnsprog som kan betragtes som det nationale tegnsprog. Det ser vi fx i Danmark, hvor vi har dansk tegnsprog.
Der kan også tales flere tegnsprog indenfor samme land. Det ser vi fx i Finland, hvor der både tales finsk tegnsprog og finlandssvensk tegnsprog.
De fleste steder er der flere lydsprog i et land end der er tegnsprog. Det ser vi fx i Uganda, hvor der tales flere forskellige afrikanske sprog men kun ét tegnsprog, nemlig ugandisk tegnsprog.
Verdens forskellige tegnsprog har forskellige tegnforråd og forskellig grammatik, og der kan være tegn som ikke let kan oversættes til et andet sprog.
I dette tegnsprogstema kan man lære mere om det faktum at tegnsprog ikke er internationalt. Man kan bl.a. blive klogere på hvordan man kommunikerer når man taler forskellige tegnsprog, og man kan se eksempler på at kulturen kan påvirke tegn.
Mange døve taler amerikansk tegnsprog (ASL) på tværs af landegrænser. Men da ikke alle kan ASL, kan man også kommunikere på andre måder.
Døve kan i kommunikationen med døve fra andre lande tage udgangspunkt i ikoniske tegn, dvs. tegn som afspejler tegnets betydning, se fx tegnene DRIKKE og KRYDS, hvor man med nogenlunde sikkerhed kan gætte sig til betydningen ud fra formen. Selvom mange tegn ikke er ens på tværs af sprogene, kan man stadig benytte sig af muligheden for at gengive handling, udseende med mere. Sådanne tegn kan hjælpe i kommunikationen på tværs af sprog og landegrænser.
Tegnsprog er ikke internationalt.
I 1970’erne forsøgte man at lave et internationalt tegnsprog, som man kaldte Gestuno. Tegnene blev ikke opfundet på ny, man plukkede derimod tegnene fra mange forskellige nationale tegnsprog. De tegnsprogstalende tog dog ikke rigtigt Gestuno til sig, og projektet gik i stå.
I dag bruger tegnsprogstalende en form for internationalt tegnsprog, bl.a. til internationale konferencer. Man kalder det International Sign (IS), og det har ikke en fast grammatik eller et fast tegnforråd. Det bygger i høj grad på de tegnsprogstalendes egne tegnsprog og på gestik.
De forskellige tegnsprog i verden har forskellige tegnforråd. Der er eksempler på at tegnsprog har meget forskellige tegn for den samme genstand eller handling, og at disse tegn kan have med de forskellige kulturer at gøre. Den slags tegn siges derfor at være kulturspecifikke.
På dansk tegnsprog viser tegnet PRÆST omridset af præstekraven. På svensk tegnsprog viser tegnet med betydningen ’præst’ den lille hvide flip svenske præster har i kraven, se tegnet PRÆST(svensk).
På dansk tegnsprog viser tegnet JUL omridset af et grantræ. På polsk tegnsprog udføres tegnet med betydningen ’jul’ som om to personer knækker hinandens alterbrød, se tegnet JUL(polsk).
På dansk tegnsprog viser tegnet DANS at man holder om hinanden, som når man danser pardans. På indisk udføres tegnet med betydningen ’dans’ ved at man holder hænderne ud for sig i hovedhøjde, med tommel- og pegefinger i berøring så en cirkel formes, se tegnet DANS(indisk).
På dansk tegnsprog viser tegnet ÆG at man slår på noget, som når man slår på et blødkogt æg. På amerikansk tegnsprog viser tegnet med betydningen ’æg’ at man slår ægget ned på noget, som når man slår ægget ud over en pande, se tegnet ÆG(amerikansk).
På svensk tegnsprog viser tegnet med betydningen ’sauna’ at man tørrer sved af panden, se tegnet SAUNA(svensk). På finsk tegnsprog viser tegnet med betydningen ’sauna’ at man slår sig med grene på ryggen, som man ofte gør i finske saunaer, se tegnet SAUNA(finsk).
Dette tema er skrevet af Catrine Voigt, Anne Kjærgaard og Janne Boye Niemelä i 2017.
