Kort svar: Nej, det er en tilfældighed at ordene døv og død minder om hinanden. Det samme gælder i øvrigt for ordene for døv og død på engelsk, tysk og finsk.
Historien bag døv-død – og de engelske og tyske ord deaf-dead og taub-tot
Når man skal undersøge om danske ord er beslægtede, kigger man i en etymologisk ordbog, altså en ordbog over ords historie. Du kan læse mere om ordhistorie, altså etymologi, på sproget.dk.
I Politikens Etymologisk Ordbog kan man under døv læse at ordet kommer fra indoeuropæisk dhoubu-* eller dheubh-*, der betyder ’formørket, tåget, støve, ryge’. Formerne er markeret med stjerne fordi de er konstruerede. Indoeuropæisk er nemlig så gammelt at man ikke har nogen skriftlige kilder til sproget – derfor må man prøve at slutte sig til hvordan ordene har været. De engelske og tyske ord for døv (deaf og taub) kommer af det samme indoeuropæiske ord som det danske ord døv.
Slår man op under død i Politikens Etymologisk Ordbog, kan man læse at ordet kommer fra indoeuropæisk *dhou- eller *dheu-, der betyder ’svinde hen, blive bevidstløs’. De engelske og tyske ord for død (dead og tot) kommer af det samme indoeuropæiske ord som det danske ord død.
Ordet døv (og deaf og taub) kommer altså fra et andet indoeuropæisk ord end død (og dead og tot). Ligheden mellem død og døv er derfor tilfældig.
Historien bag kuuro (’døv’) og kuollut (’død’) på finsk
Det finske ord for døv, kuuro, er sandsynligvis et gammelt låneord fra de baltiske sprog, altså de sprog vi i dag kender som litauisk og lettisk.
Det finske ord for død er kuollut. Det er en form af udsagnsordet kuolla der betyder ’at dø’. Man mener at kuolla er et meget gammelt ord fra gruppen af uralske sprog (der bl.a. omfatter sprogene finsk og ungarsk).
Ligheden mellem kuuro og kuollut er altså også tilfældig.
Henvisninger:
- Jan Katlev (2000): Politikens Etymologisk Ordbog. Politikens Forlag.
Kotimaisten kielten tutkimuskeskus (svensk: Forskningscentralen för de inhemska språken) (1992-2000): Suomen sanojen alkuperä (’Finske ords oprindelse’) - Kaisa Häkkinen (2004): Nykysuomen etymologinen sanakirja (’Etymologisk ordbog over moderne finsk’). WSOY.
Skrevet af Janne Boye Niemelä og Anne Kjærgaard i 2018
