Tegnsprog har tegn ligesom lydsprog har ord.
Alle tegn har en grundform. Grundformen vil sige den neutrale form af tegnet uden ”bøjninger”. Grundformen er også den form man typisk kan finde hvis man slår op i en tegnordbog.
Tegn udføres med en eller to hænder. Hænderne er altså en af tegnsprogs artikulatorer, ligesom mimikken og kroppen (du kan læse mere om tegnsprogets artikulatorer her). Hånden eller hænderne i hvert tegn har en bestemt form (du kan se en oversigt over håndformer i dansk tegnsprog her). Andre tegnsprog bruger delvist de samme håndformer og delvist nogle der er helt anderledes. Fx bruger man i amerikansk tegnsprog meget en håndform hvor hånden er åben, fingrene lidt adskilt og langfingeren bøjet. I dansk tegnsprog bruges denne håndform næsten kun i tegnet JESUS.
Der er ikke helt så skarpt adskilte ordklasser på dansk tegnsprog som man kender det fra dansk. Nogle tegn kan fungere både som navneord og som udsagnsord. Alligevel kan man dog godt dele tegn op i nogle grupper der ligner ordklasser:
- navneord, fx HUND, HUS, BIL
- udsagnsord, fx LØBE, SENDE, TAGE-TIL
- tillægsord, fx RØD, SØD, GRIM
- forholdsord, fx PÅ, UNDER
- biord, fx MÅSKE, KUN, ALDRIG
- bindeord, fx MEN, ÅRSAG
Mange af de ”småord” man kender fra dansk, som fx at, findes ikke på dansk tegnsprog. Dog kan man indimellem se tegnsprogstalere låne ”småordene” fra dansk via håndalfabetet eller mund-hånd-systemet.
I en kategori for sig selv er proformerne. Proformer er særlige håndformer der repræsenterer personer, dyr eller ting, fx PF-BIL og PF-HÅNDTERE-HÅNDTAG. Proformerne bruges i tegn til at beskrive hvordan nogen eller noget er placeret, bevæger sig eller handler. Det kan man fx se i eksemplet nedenfor:
JEG_PF-HÅNDTERE-HÅNDTAG_PF-BIL (klik her)
Dansk: 'Jeg kører i bil og drejer.'
Somme tider bruger tegnsprogstalere håndalfabetet (HA) eller mund-hånd-systemet (MHS) til at gengive et dansk ord. Nogle ord bliver brugt så ofte i denne form at de til sidst bliver til faste tegn. Når sådan et lån fra dansk er blevet til et fast tegn, lægger talerne ikke længere mærke til at der er tale om et lån. Tegnene PUNG, TAK eller SELVFØLGELIG er alle lånt fra dansk via MHS. Tegnene ØL, NU og KAN er alle lånt fra HA. Nu opfattes de som faste tegn. Hvis du vil vide mere om lån via MHS og HA, kan du se temaet om mund-hånd-systemet (MHS) og temaet om håndalfabetet.
Man kan låne tegn fra andre tegnsprog. Det ses typisk i forbindelse med landetegn. Her låner man ofte tegnet for et land fra landets eget tegnsprog. Der ses også flere og flere lån fra amerikansk tegnsprog og internationale tegn. Det kan være lån af et enkelt tegn som fx AKAVET lånt fra ASL. Det kan også være en oversættelse af hele engelske sætninger, fx i en serietitel som ”Orange is the new black”, som oversættes fra engelsk til tegnsprog via ASL (ORANGE_NEW_BLACK). Det er især unge tegnsprogstalere der låner fra andre tegnsprog.
Nogle tegn kan udføres på flere forskellige måder, selv om der stadig er tale om et og samme tegn. Det kaldes for varianter af samme tegn. Forskellige varianter af et tegn kan skyldes dialekt. Det vil sige at tegnet fx udføres på én måde i Jylland og på en anden måde på Sjælland. Et eksempel på en dialektforskel er tegnet for 'altid'. Det udføres med flad passiv hånd og Y-håndform i den aktive hånd på Sjælland (ALTID~a), mens det i Jylland udføres med samme håndform i aktiv og passiv hånd (ALTID~b).
Hvis du vil læse mere om varianter, kan du se temaet om variation.
Nogle tegn forsvinder, og nye tegn kommer til. Det er del af en helt naturlig sprogudvikling. Det samme sker også i dansk og alle andre sprog. Det er talerne af et sprog der ”bestemmer” om et tegn skal blive eller forsvinde. Et tegn forsvinder nemlig ud af sproget hvis det ikke bliver brugt af talerne.
Til gengæld kommer der også nye tegn til. Nye tegn kan opstå på mange forskellige måder. Det kan enten være via lån fra andre tegnsprog eller dansk, eller det kan være helt nye danske tegn der dukker op fordi der pludselig er et behov for et nyt tegn. Det kan fx være på grund af nye teknologiske opfindelser, eller det kan være samfundsudviklingen der kræver nye tegn for nye fænomener. Hvis du vil læse mere om nye tegn og sprogforandring, kan du se temaet om nye tegn og temaet om at tegn ændrer sig.
To personer der har det samme fornavn på dansk, har ikke nødvendigvis det samme tegnnavn. Tegnnavne for personer hænger nemlig typisk sammen med personlighed eller udseende. Man får oftest sit tegnnavn af familie eller venner ud fra udseende, opførsel eller en sjov historie man har oplevet sammen. Nogle danske navne er dog forbundet med ”standard-tegnnavne” som fx HANNE, STIG, PETER eller STEN. Man kan ikke regne med at personer med disse danske navne automatisk har et ”standard-tegnnavn”. Det kan være at de har fået et andet tegnnavn af deres familie eller venner.
Dette tema er skrevet af Tinne Lund i 2019.
