I dansk tegnsprog siger man ikke hvornår noget sker i hver sætning. Ofte må man forstå ud fra sammenhængen om der tales om noget der sker nu eller i fremtiden eller skete tidligere. Men man kan bruge tegn som NU, I-DAG, I-GÅR og NÆSTE-ÅR til at sige hvornår noget sker. Man kan også vise forskellen på ’i mandags’ og ’mandag i fremtiden’ ved at flytte hånden tilbage mod skulderen eller et stykke frem væk fra skulderen og så lave tegnet MANDAG der. Når man gør det, bruger man en såkaldt tidslinje.
I dette tegnsprogstema kan man få mere viden om de tre primære tidslinjer der findes i dansk tegnsprog.
Hvis man vil sige at noget skete før ”nu”, kan man bruge et tegn FØR, der laves bagud over skulderen. Tegnet FREMTID laves fra kroppen og fremefter. De to tegn udføres langs den tidslinje der viser tid i forhold til ”nu” ved kroppen.
Man kan også lave fx tegnet MANDAG tæt på skulderen. Så betyder det ’i mandags’. ’På mandag’ vises ved at man fører hånden lidt frem foran kroppen og laver tegnet der. På den måde får vi to forskellige betydninger af tegnet MANDAG alt efter hvor tegnet laves, nemlig i datid når det laves tæt på skulderen, og i fremtid når det laves længere fremme ud fra kroppen. Det kan man fx se i følgende eksempel (se hvordan man skal læse transskriptionerne):
SKAL_MØDE_MANDAG_SÆTTE-PÅ_MANDAG (klik her)
Dansk: Mødet skulle have fundet sted i mandags, men det blev rykket frem til en senere mandag.
Man kan også fortælle at man har diskuteret noget mange gange i fortiden, ved at lave tegnet TAGE-OP flere gange langs tidslinjen fra skulderen og lidt frem. Det ses i dette eksempel:
VI_HAFT_MANGE_MØDE_VI_TAGE-OP_NU_JEG_FÅ-NOK (klik her)
Dansk: Vi har haft mange møder, og vi har haft det oppe at vende mange gange. Jeg har fået nok af det.
Denne tidslinje kalder man den deiktiske tidslinje.
Tidslinjen kaldes sekvenslinjen, og den giver mulighed for at beskrive begivenheders tidsmæssige forhold til hinanden. Linjen går parallelt med kroppen fra venstre mod højre. Man kan bruge den på to måder. Enten kan man fortælle at noget sker eller skete før noget andet som i dette eksempel (se hvordan man skal læse transskriptionerne):
HAFT_KATOLICISME_PERIODE_PEG_FEMTEN^HUNDREDE^SEKS-OG-TREDIVE_I-STEDET-FOR_PERIODE_PROTESTANTISME_PERIODE_FORSKEL_PERIODE_PERIODE (klik her)
Dansk: I 1536 overgik man fra katolicismen til protestantismen.
Eller også kan man sige at noget sker eller skete mange gange hen over tid. Det viser disse eksempler:
JEG_TAGE-AFSTED_SOMMER^HUS_HVER_FREDAG (klik her)
Dansk: Jeg tager i sommerhus hver fredag.
JEG_IRRITERET_ALTID_JEG_HANDLE_HVERDAG (klik her)
Dansk: Jeg er irriteret over at det er mig der handler hele tiden.
Kalenderfladen fungerer som at have en kalender foran sig. Man kan så tale om fx slutningen af maj og begyndelsen af juni ved at pege lidt ned til venstre (’slutningen af’) og lidt op mod højre (’begyndelsen af’). Man kan også bruge en kalenderflade for at angive tidspunkter på en dag, fx hvis man skal aftale et møde. Så viser en pegning opad tidligere på dagen, og en pegning nedad betyder senere på dagen.
I følgende eksempler kan man fornemme tidslinjen (se hvordan man skal læse transskriptionerne):
MARTS_JEG_KAN_FORTLØBENDE_KAN-IKKE_FORTLØBENDE (klik her)
Dansk: Jeg kan i slutningen af marts, ikke i begyndelsen af marts.
MØDE_STARTE_KLOKKEN_ET_PEG_KLOKKEN_FEM (klik her)
Dansk: Mødet starter kl. 13 og slutter kl. 17.
Dette tema er skrevet af Catrine Voigt, Anne Kjærgaard og Janne Boye Niemelä i 2017.
