Referencer: Bøjning af tegn
Dette tema er skrevet af Tinne Lund i 2019.
- Elisabeth Engberg-Pedersen. 1998. Lærebog i tegnsprogs grammatik. København: Center for Tegnsprog og Tegnstøttet Kommunikation – KC.
Tema: Bøjning af tegn
Introduktion: Bøjning af tegn
Ligesom ord på vokalsprog kan bøjes i fx tid, tal osv., kan tegn også bøjes. Det vil sige at tegnets grundform kan ændres ved fx at ændre håndens eller hændernes orientering eller bevægelse. På den måde ændres tegnets betydning lidt. Det er typen af tegn der afgør hvordan tegnet kan bøjes.
Bøjning af navneord
Mange tegn der betegner personer, ting, dyr m.v., altså navneord, kan bøjes på to forskellige måder:
- flertal
- locus.
Flertal laves ofte ved at gentage bevægelsen i tegnet samtidig med en glidende bevægelse mod højre, fx HUS+flertal.
Locusbøjningen laves ved at tegnet udføres et andet sted i tegnrummet end dér hvor grundformen normalt udføres, fx HUS+h ('h' står for 'højre'). Locusbøjning af et tegn bruges hvis tegnet har en forbindelse til andre tegn med samme locus, fx:
MAND_PEG+h_EKSISTENS+h_HUS+h (klik her)
Dansk: 'Manden har et hus.'
Man kan også locusbøje HUS hvis man har brug for at vise hvor tingene er placeret i forhold til hinanden, fx
HUS+h_HUS+v_HAVE+m_BØRN_LEGE_PF-V (klik her)
Dansk: 'Børnene løber rundt og leger i haven mellem de to huse.'
Kropsbundne tegn
Ikke alle navneord kan bøjes i locus og flertal: De kropsbundne tegn, altså dem der har et artikulationssted på kroppen, fx MAND, kan ikke laves et andet sted i tegnrummet end dér hvor grundformen laves.
Ved kropsbundne tegn vises flertal derfor ved at tilføje en pegning i en glidende, horisontal bevægelse. Pegningen kommer lige før eller efter tegn som MAND. På samme måde kan man vise et locus sammen med fx MAND ved at pege på locusset før eller efter MAND:
PEG_MAND (klik her)
MAND_PEG (klik her)
1. Gentagelse, når der er flere med i begivenheden
Udsagnsord kan bøjes for at vise at en begivenhed gentages fordi der er flere personer eller steder med i den. Betydningen afhænger af hvordan tegnet gentages.
Handlingen har flere mål eller modtagere
Én type gentagelse bruges hvis man vil fortælle om en handling der har flere mål eller modtagere, fx at man besøger flere steder eller flere personer. Så gentager man tegnet og fører hånden eller hænderne i en glidende bevægelse mod højre. Hvordan tegnet præcis ser ud, afhænger af grundformen, eller af hvad man vil sige.
Tegnet BESØGE kan gentages et antal gange i en glidende bevægelse mod højre: BESØGE+mange-hver-især. Dermed får BESØGE betydningen 'at besøge mange mennesker/steder'.
Tegnet SENDE kan laves én gang idet man fører hånden mod højre: SENDE+mange 'sende til flere på én gang'. Det kan også laves ligesom BESØGE+mange-hver-især.
Flere udfører den samme handling
En lidt anden betydning af gentagelse bruges hvis en gruppe (af personer fx) udfører en handling samtidig/sammen. Så kan tegnet udføres i en helcirkel-bevægelse, fx DISKUTERE+gruppe. Det betyder at flere diskuterer sammen i en gruppe. Det er ikke alle tegn, der kan bøjes på den måde.
2. Gentagelse når noget sker mange gange eller ofte eller varer længe
Et udsagnsord kan også bøjes i forhold til udstrækning i tid. Det vil sige at man ændrer tegnet så det viser om handlingen gentages, varer noget tid eller varer noget tid og så afsluttes.
Gentagelse
En bøjning som betyder at noget sker mange gange eller ofte, laves ved at gentage bevægelsen i tegnet flere gange lige efter hinanden, fx tegnet TAGE-TIL. I sin grundform udføres bevægelsen i TAGE-TIL kun én gang. Men hvis bevægelsen gentages flere gange i træk, ændres tegnet til TAGE-TIL+gentagelse. Det betyder 'at tage et sted hen ofte' eller 'at komme igen og igen'. BESØGE kan også bøjes på denne måde. Så betyder det 'besøge en bestemt person/gruppe eller et bestemt sted ofte'.
Varighed
Gentagelse af tegnets bevægelse flere gange kan også betyde at en handling varer i noget tid, fx VENTE+gentagelse. Det betyder 'vente i nogen tid'. Varighed af en handling kan også udtrykkes ved at tegnet gentages flere gange og bevægelsen i tegnet samtidig ændres lidt, fx i tegnet VENTE+længe. Det betyder 'vente i virkelig lang tid'. Læg også mærke til modellens anstrengte mimik.
Varighed efterfulgt af afslutning
En anden form viser om en handling gøres færdig. Bøjningen bruges typisk ved handlinger der kan have en naturlig afslutning, som fx at strikke, læse eller skrive på computer. Tegnet laves i en lodret opadgående eller nedadgående bevægelse. I de fleste tilfælde forsvinder grundformens bevægelse. I LÆSE+færdig bevæges hånden opad. LÆSE+færdig betyder 'læse helt færdig/læse igennem til afslutningen'. I SKRIVE-TASTATUR+færdig bevæges hænderne nedad.
Tid
Udsagnsord (og visse navneord) kan også bøjes i tid. Det kan gøres ved at hånden eller hænderne i et tegn bevæges langs en tidslinje. En tidslinje er en tænkt linje i forhold til talerens krop. Den kan vise fortid, nutid og fremtid. Det kan også være en tænkt urskive hvor man kan vise klokken, eller en tænkt kalenderflade. (Hvis du vil vide mere om tidslinjerne i dansk tegnsprog, kan du læse om det her.)
For at bøje et tegn i tid skal tegnet gentages flere gange langs en tidslinje, fx PLANLÆGGE+blandet-tidslinje. Det betyder 'planlægge langt/et stykke ud i fremtiden'. Et andet eksempeler MØDE+urskive. Det betyder 'holde flere møder spredt ud over dagen'.
Kropsbundne tegn kan ikke bøjes i tid. I stedet må man bruge en pegning på den relevante tidslinje samtidig eller lige bagefter tegnet, fx LYVE PEG+deiktisk-tidslinje+gentagelse. Det betyder 'lyve igen og igen før i tiden'.
Locus
Udsagnsord kan også bøjes for et bestemt locus. På den måde kan man vise hvem der gør noget eller modtager noget. Fx kan tegnet SENDE ændres til at have to loci ved at man fører hånden eller hænderne i retning mod en referents locus i tegnrummet. Her er håndens eller hændernes orientering også vigtig. Fx betyder JEG_SENDE+c+h_EMAIL 'jeg sender en email til ham/hende/dem', og PEG_SENDE+h+c_EMAIL betyder 'han/hun/de sender en mail til mig'.
