Tema: Dansk tegnsprog er et sprog

Hvad er særligt ved tegnsprog?

Alle tegnsprog indeholder nogle særlige elementer som lydsprog ikke kan indeholde.

1. Tegnrummet
Tegnrummet er det ”rum” der findes i en halvcirkel rundt om talerens (over)krop fra toppen af hovedet og ned til hoften. Alle tegn udføres normalt i dette tegnrum.

Tegnrummet eller forskellige steder i tegnrummet kan gives betydning. Det vil sige at man kan give personer, ting eller steder en plads i tegnrummet. Så får de det man kalder for et locus, altså en plads i tegnrummet som repræsenterer dem. Hvis man herefter peger på locusset, henviser man til det locusset repræsenterer. Man kan også pege direkte på personer og ting hvis de kan ses. Sådanne pegninger kan sammenlignes med det man på lydsprog kalder for personlige stedord, på dansk han, hun, den eller det.

Tegnrummet bruges til mange forskellige ting i dansk tegnsprog. Hvis du vil vide mere, kan du læse temaet om bøjning af tegn.

2. Samtidighed
I lydsprog kan man kun sige et ord ad gangen. På et tegnsprog kan man derimod godt udtrykke flere ting samtidig, fx kan to personers handlinger udtrykkes samtidig ved at den ene hånd viser den ene person, mens den anden hånd viser den anden person, se eksemplet her:

EN_PERSON_GÅR_HEN_MOD_EN_ANDEN_PERSON (klik her)
'En person går hen mod en anden person.'

På den måde har man mulighed for at udtrykke to informationer på samme tid. Det betyder at en sætning på et tegnsprog nogle gange er meget kort sammenlignet med en sætning på et lydsprog.

3. Mimik
På tegnsprog bruges mimikken mere systematisk end i lydsprog. Man kan sagtens sige en hel sætning på dansk med en neutral mimik. Men på tegnsprog er mimikken en vigtig del af sproget. Mimikken bruges til at udtrykke følelser. Men den bruges også til mange andre ting. Der ligger fx meget grammatik gemt i mimikken.

Hvad består et tegn af?

På lydsprog har man ord, i tegnsprog har man tegn. Ord er bygget op af forskellige lyde, mens tegn består af:

• en håndform med en bestemt orientering (se Ordbog over Dansk Tegnsprogs oversigt over alle håndformer her)
• der udfører en bevægelse
• et sted på eller i forhold til kroppen eller på den anden hånd (se Ordbog over Dansk Tegnsprogs oversigt over alle artikulationssteder her)
• eventuelt med en bestemt mundbevægelse.

Hvis man bytter en håndform i et tegn ud med en anden håndform, skifter tegnet betydning; se fx forskellen på tegnene CHOKOLADE og LYVE. Disse to tegn har forskellige håndformer, men samme bevægelse og artikulationssted.

Mundbevægelser
Mundbevægelser kan også være en del af et tegn. Nogle tegns mundbevægelse ligner et dansk ord. De to tegn PROFESSIONEL og BETALE-SIG er ens bortset fra mundbevægelserne: PROFESSIONEL har mundbevægelser som ordet professionel, mens BETALE-SIG har mundbevægelser som betale sig. Disse mundbevægelser skal dog ikke være med, ofte kan man forstå tegnet ud fra sammenhængen.

Andre tegn har en obligatorisk mundbevægelse der er en fast del af tegnet. Dette gælder især for de tegn der har en mundbevægelse som ikke er lånt fra dansk, som fx tegnet SVEDE-UD (mundbevægelse: <paf>).

Et- og tohåndstegn
Nogle tegn udføres med én hånd, mens andre tegn udføres med to hænder. I et-håndstegn bruges altså kun den ene hånd, fx tegnet MOR. I et to-håndstegn bruges begge hænder. Enten kan begge hænder udføre samme bevægelse med samme håndform, fx tegnet AKTIV, eller den ene hånd kan være passiv, altså uden bevægelse, mens den anden hånd er aktiv, som fx tegnet PLADS.

Hvis du vil vide mere om tegns opbygning, kan du finde det i vores tema Tegnenes byggeklodser.

Bøjning af tegn

På mange lydsprog bøjer man ord i bl.a. tid eller tal. Fx bøjes købe på dansk i nutid, køber, og datid, købte. Nogle tegn kan også skifte form og få en lidt anden betydning, ligesom når man sætter en endelse på et dansk ord.

Nogle tegn kan bøjes i:

• flertal, fx HUS
• lokation, fx HUS
• tid, fx PLANLÆGGE.

Til forskel fra dansk er disse bøjninger frivillige. Man bestemmer altså selv om man vil bøje tegn i dansk tegnsprog. Ved nogle tegn er en bestemt ændring mere sandsynlig end andre. Fx gentages tegnet HUS i en sidelæns bevægelse, og denne bøjning betyder flertal, men der er ikke ret mange substantiver hvis form kan gentages på denne måde.

Der findes flere bøjningsformer under hver af de ovennævnte typer. Hvis du vil vide mere, kan du læse temaet om bøjning af tegn.

Hvordan laver man en sætning på dansk tegnsprog?

På dansk tegnsprog dannes sætninger først og fremmest ved at sætte flere tegn efter hinanden.

En typisk rækkefølge i en sætning på dansk tegnsprog er:

1. den handlende , 2. handlingen, 3. den/det der ”sker noget med”.

Her er et eksempel på den typiske rækkefølge af tegn:

MAND_LÅSE_DØR (klik her)
’En mand låser en dør’

Nogle gange vil man dog også se at handlingen kommer til sidst:

MAND_DØR_LÅSE (klik her)
’En mand låser en dør’

Ændring af den typiske rækkefølge
Udover den typiske tegnrækkefølge ser man også sætninger med en anden rækkefølge. Den første sætning herunder viser den typiske rækkefølge:

DRENG_PEG_KASTE_BOLD (klik her)
’Drengen kaster en bold’

Men hvis man vil fremhæve bolden, kan man starte sætningen med BOLD PEG med en særlig mimik. Så følger resten efter i samme rækkefølge som før:

BOLD_PEG_DRENG_KASTE (klik her)
’Bolden, drengen kaster (den)’

Mange forskellige slags tegn kan stå forrest i sætningen på denne måde. Samtidig med et fremhævet tegn bruger man en særlig mimik og hovedholdning.

Tegnsprog er ikke kun hænder
Hvis man vil sige en sætning på dansk tegnsprog, er det ikke nok bare at sætte nogle tegn sammen i den rigtige rækkefølge. Man skal også bruge:

• mimik
• nik
• bevægelser med kroppen
• blink

Mimik, nik og kropsbevægelser viser bl.a. hvor sætningen starter og slutter (det, der kaldes grænsemarkering). En tegnsprogssætning kan være svær at forstå hvis der ikke bruges rigtig mimik, nik og kropsbevægelser. De skaber en særlig rytme ligesom tonegang på dansk.

Hvis du vil vide mere om grænsemarkering, kan du læse mere om det i temaet Sådan sætter man punktum på dansk tegnsprog.