Spørgsmål og svar: Hvad adskiller dansk tegnsprog fra andre tegnbaserede kommunikationsformer?

Man kan støde på forskellige betegnelser for tegnunderstøttede kommunikationsformer i Danmark. Nogle bliver ikke brugt i samme grad som tidligere, mens andre stadig bliver benyttet. Der findes ikke nogen klare definitioner af hvad dansk med støttetegn, tegnstøttet kommunikation, tegndansk og tegn-til-tale er og heller ikke noget empirisk belæg for betegnelserne. Det betyder at det i praksis ikke er til at afgøre om en bestemt person bruger dansk med støttetegn eller tegn-til-tale. To personer der begge hævder at tale dansk med støttetegn, kan altså tale meget forskelligt.

Hvorfor har man så overhovedet betegnelser som dansk med støttetegn, tegndansk, tegnstøttet kommunikation og tegn-til-tale? For det første er det praktisk at kunne skelne mellem fx det tegnsprog der tales af døve der har lært tegnsprog siden de var ganske små, og det sprog med tegn der tales af hørende der har lært det i en sen alder. For det andet er betegnelserne opstået på forskellige tidspunkter og med forskellige formål. Nedenfor præsenterer vi nogle af de definitioner der findes på dansk tegnsprog og de forskellige kommunikationsformer der i større eller mindre grad inkorporerer elementer fra dansk tegnsprog. Da der som allerede nævnt ikke er noget empirisk belæg for betegnelserne, vil man muligvis kunne støde på andre betegnelser end dem vi præsenterer her.

Mulig sondring mellem sprog og tegnunderstøttede kommunikationsformer, 2023

Dansk tegnsprog er et naturligt opstået sprog ligesom fx dansk lydsprog. Det vil sige at det ikke er konstrueret af nogen men er udviklet af døve, fordi de havde behov for at kunne tale sammen. I starten var det sandsynligvis meget usystematisk og bestod meget af gestik. Med tiden er flere komplekse og abstrakte tegn kommet til, og der er udviklet en grammatik, egne faste talemåder, egne slangudtryk m.m. På den måde er det blevet til det sprog vi kender i dag.

Dansk tegnsprogs syntaks ligner ikke den danske syntaks og benytter sig derudover af særlige elementer, som man ikke genfinder i samme grad i dansk lydsprog: Brug af tegnrum til lokalisation, samtidighed der fx kan beskrive to personers forskellige handlinger samtidigt og en systematisk brug af mimikken til at understøtte formidling af fx spørgsmål og følelser.

Du kan læse mere om dansk tegnsprog i dette tema: https://dansktegnsprog.dk/om-sproget/temaer/tema/dansk-tegnsprog-er-et-sprog.

Elisabeth Engberg-Pedersen beskrev i 1998 dansk med støttetegn som en kommunikationsform hvor man taler dansk eller udfører mundbevægelser svarende til danske ord og bruger tegn for de vigtigste danske ord. Tegnene bliver sjældent modificerede, men udføres typisk i grundform, der bruges typisk ikke mimik fra dansk tegnsprog og den danske tale er så godt som upåvirket af tegnene. Den eneste påvirkning er at personen gerne taler lidt langsommere end normalt.

Man kan stadig støde på betegnelsen dansk med støttetegn enkelte steder, men den ser ikke umiddelbart ud til at være særlig udbredt længere.

Betegnelsen tegndansk er i publikationen Godt begyndt (udgivet af Center for Tegnsprog og Tegnstøttet Kommunikation i 1997) beskrevet som en kommunikationsform, hvor man taler dansk samtidig med brug af tegn. I modsætning til dansk med støttetegn indgår grammatiske træk fra dansk tegnsprog, herunder bevidst brug af mimik, tegnrum og pegninger som elementer i denne kommunikationsform for at afhjælpe aflæsningen.

På samme måde som dansk med støttetegn bliver denne betegnelse heller ikke brugt i særlig høj grad længere.

Tegnstøttet kommunikation, eller forkortet TSK, baserer sig på dansk tale og syntaks, men i modsætning til dansk med støttetegn benytter man sig i TSK både af mimik og grammatiske elementer fra dansk tegnsprog til at understøtte kommunikationen. Betegnelsen opstod i forbindelse med projekter om døvblevne i 1990’erne. Man bruger lokalisation og pegninger som i dansk tegnsprog, men syntaksen er dansk og kommunikationsformen benytter sig af en blanding af tegn, MHS og håndalfabet samtidig med dansk tale. Den bliver i udgivelsen Godt begyndt (Carstensen & Nielsen, 1997) beskrevet som en blanding af tegndansk og dansk med støttetegn.

Betegnelsen bliver stadig brugt i dag.

Tegn-til-tale er opstået i en helt anden sammenhæng end de andre kommunikationsformer vi her har præsenteret, nemlig i det pædagogiske arbejde med at kommunikere med hørende børn der har andre funktionsnedsættelser end døvhed. Det kan fx være børn med Downs syndrom eller autisme.

Når man bruger tegn-til-tale, tilpasser man den danske tale til barnets funktionsniveau. Man bruger desuden tegn for de mest betydningsbærende ord, men det er ikke nødvendigvis tegn fra dansk tegnsprog.

Ligesom tegn-til-tale bliver babytegn brugt til at understøtte kommunikationen med hørende småbørn, typisk fra barnet er omkring 6 måneder, til det har udviklet et forståeligt lydligt talesprog. Tegnene der bruges til babytegn, stammer ofte fra enten dansk tegnsprog eller amerikansk tegnsprog, men kan også være selvopfundne tegn for centrale begreber i den tidlige barndom, som spise, sove, sut eller lignende.

Skrevet af Anne Kjærgaard og Janne Boye Niemelä i 2016, og opdateret af Elisabeth Holm Hansen i 2023.

Henvisninger

Britta Hansen (1979): Total kommunikation: tanker om anvendelse af tegnsprog, tegndansk og talesprog. Artiklen står i Total kommunikation, døvhed, integration: beretning 1978, s. 5-10. København: Døves Center for Total Kommunikation.
Elisabeth Engberg-Pedersen (1998): Lærebog i Tegnsprogs Grammatik. 2. udg. København: Center for Tegnsprog og Tegnstøttet Kommunikation – KC.
Susanne Carstensen & Palle Søvsø Nielsen (1997): Godt begyndt. København: Center for Tegnsprog og Tegnstøttet Kommunikation.
Elizabeth Kirk, Neil Howlett, Karen J. Pine & Ben Fletcher (2013): To Sign or Not to Sign? The Impact of Encouraging Infants to Gesture on Infant Language and aternal Mind-Mindedness. Child Development, vol. 84, number 2 (574-590).
Redegørelsen for tegn-til-tale er baseret på et internt seminar Dansk Tegnsprogsråd afholdt i begyndelsen af marts 2016.

Spørgsmål og svar: Hvad adskiller dansk tegnsprog fra andre tegnbaserede kommunikationsformer?

Relaterede