Mundbevægelser spiller en stor rolle i dansk tegnsprog da mundbevægelsen kan være afgørende for hvordan det manuelle tegn skal forstås. Ens mund former sig nemlig samtidig med at man udfører tegn.
Mundbevægelserne kan være det eneste der adskiller to ellers ens tegn. Som eksempel kan nævnes tegnene KOMMUNE ’kommune’ og ADVOKAT ’advokat', som manuelt ikke adskiller sig fra hinanden, men mundbevægelserne er forskellige; de afspejler udtalen af de danske ord kommune og advokat.
I dette tema vil vi præsentere forskellige typer af mundbevægelser og beskrive nogle af de funktioner de kan have.
På Ordbog over Dansk Tegnsprog kan man se nærmere på den lange række af mundbevægelser som ikke afspejler udtalen af ord i et lydsprog. Klik her. Denne artikel følger ordbogens notationssystemer.
Ordbog over Dansk Tegnsprogs oversigt over mundbevægelser
Tegnopbygning
Tegn kan inddeles i mindre bestanddele. Et tegn består minimum af to dele: en manuel del, som udføres med hænderne, og en oral del, som udføres med munden; det er den sidste del der kaldes mundbevægelse. En mundbevægelse udgøres af bevægelser som artikuleres med munden.
Den orale og den manuelle del udføres samtidig i tegnudførelsen. Dvs. samtidig med at hænderne udfører en bevægelse, udfører munden også en bevægelse. Som eksempel kan nævnes tegnet MOR, hvor så snart pegefingeren føres opad mod panden, formes munden, som afspejler det danske ord mor. Når pegefingeren har bevæget sig lineært mod højre (mod venstre for venstrehåndede) og når til slutstillingen, stopper munden med at bevæge sig.
Mundbevægelserne kan inddeles i fire grupper: indlånte mundbevægelser, ikke-indlånte mundbevægelser, ikoniske mundbevægelser og modificerende mundbevægelser.
Indlånte mundbevægelser
Indlånte mundbevægelser er inspireret af mundbevægelser i lydsprog, dvs. disse mundbevægelser afspejler udtalen af ord i et lydsprog, typisk dansk, fx dreng, mor, bus når man udfører tegnene hhv. DRENG, MOR og BUS.
Disse mundbevægelser er en mere eller mindre obligatorisk del af et tegns form og tilfører ikke yderligere information.
Mundbevægelserne noteres som de danske ord mellem skråstreger, fx /dreng/, /mor/ og /bus/.
Indlånte mundbevægelser kan dog være reduceret i form. Fx formes mundbevægelserne der udføres samtidig med tegnet DRENG, oftest bare som dæ. Mundbevægelser svarende til dæ kan også ledsage tegnene STREG ’streg’, I-TRÆK ’træk’, TRÆ ’træ’ og TRE ’tre’. Men brugen af reducerede mundbevægelser varierer fra tegnsprogstaler til tegnsprogstaler.
Ikke-indlånte mundbevægelser
I modsætning til indlånte mundbevægelser afspejler ikke-indlånte mundbevægelser ikke udtalen af ord i et lydsprog. I mangel af en bedre term for denne type mundbevægelser bruger vi her termen ikke-indlånte mundbevægelser.
Ikke-indlånte mundbevægelser er også en mere eller mindre obligatorisk del af et tegns form. De tilfører heller ikke yderligere information.
Der er to måder at annotere disse mundbevægelser på. Enten noteres de som danske stavelser som fx [bæd], [paf] og [bif], eller også kan de forklares med tekst som fx <tungen spiler kind ud> og <kort pust>. Eksempler kunne være tegnet ALLEREDE med mundbevægelsen [bæd] i betydningen ’hurtigt' og tegnet LADE-SOM-OM med mundbevægelsen <tungen spiler kind ud> i betydningen ’hvis, lade som om, antage’.
Ikoniske mundbevægelser
Ikoniske mundbevægelser efterligner (stiliserede) bevægelser som vi laver med munden, som ikke er sproglige, fx <slikke sig om munden>. Hvis taleren skal fortælle at referenten slikker en ispind, formes munden sådan at tungen rækker ud og bevæger sig flere gange, svarende til den bevægelse som tungen kan udføre når man slikker en is. Et andet eksempel kunne være hvis taleren vil fortælle om en ko hvis tunge rækker ud af munden; her efterligner talerens tungebevægelser koens.
Modificerende mundbevægelser
Modificerende mundbevægelser kan nuancere eller ændre tegnets eller tegnenes betydning; de hører ikke sammen med ét bestemt tegn. Modificerende mundbevægelser svarer næsten aldrig til udtalen af ord i et lydsprog. De kan enten noteres som en dansk stavelse som fx [i], eller de kan forklares med tekst som fx <trutmund> og <langt pust>. Som eksempel kan mundbevægelsen [i] udføres samtidig med tegnet SKRIVE i betydningen ’skrive hurtigt, intensivt’. Bruger man i stedet mundbevægelsen <trutmund> samtidig med tegnet SKRIVE, ændres betydningen til ’skrive i roligt tempo, i god tid’. Ændrer vi mundbevægelsen til [lala], betyder det ’skrive problemfrit og uden besvær’. Mundbevægelserne [i], <trutmund> og [lala] kan ledsage mange andre verber, fx TALE-PÅ-LYDSPROG, TALE-PÅ-TEGNSPROG, GÅ og VANDE-BLOMSTER. Ved at benytte en modificerende mundbevægelse i tilknytning til de tegn kan man altså nuancere eller ændre på tegnets betydning. Der findes flere modificerende mundbevægelser udover dem som er nævnt her.
Referencer: Mundbevægelser
Dette tema er skrevet af Janne Boye Niemelä og Elisabeth Holm Hansen i 2023.
Engberg-Pedersen, Elisabeth. Personlig samtale.
Lund, Tinne. 2021. Mundbevægelser i dansk tegnsprog: En distributions- og funktionsanalyse af tre mouth gestures. Upubliceret speciale. Københavns Universitet.
