Ligesom man på et lydsprog kan dele ord op i enkelte lyde eller bogstaver, kan man i tegnsprog se på dele af tegn. Et tegn består af:
I tohåndstegn kan begge hænder bevæges, eller den ene hånd kan være artikulationssted for den anden.
Håndformerne med bestemte orienteringer er ligesom byggeklodser: Alle danske tegn er "bygget" med disse håndformer. Andre håndformer end dem man kan se på billedet til højre (eller klik på her), bruges ikke i dansk tegnsprog. Det vil sige at andre håndformer ikke "passer ind" i dansk tegnsprog, og at de vil opleves som fremmede af tegnsprogstalere. Håndformer der ikke bruges i dansk tegnsprog, kan dog være en del af et andet tegnsprog.
I nogle tegn kan håndformen godt variere lidt uden at tegnet ændrer betydning. Fx kan tegnet for 'luksus' udføres både med 5-hånd (LUKSUS~a) og med 3-hånd (LUKSUS~b) uden at tegnet skifter betydning. I andre tegn betyder en lille variation i håndformen at tegnet skifter betydning eller bliver meningsløst. Se fx forskellen på CHOKOLADE og LYVE. Den eneste forskel mellem dem er håndformen.
I nogle tegn er det kun den ene hånd der bevæges, mens den anden er stille, fx tegnet SPØRGE. I andre tegn bevæger begge hænder sig samtidig, fx i tegnet FORKLARE. I nogle tegn ændres håndformen i løbet af tegnet, fx i tegn som VÆRDI eller REAKTION. I nogle tegn gentages bevægelsen, som fx i tegnet NYSGERRIG. I andre tegn laves bevægelsen kun én gang, som fx i tegnet MÅ. Nogle tegn kan udføres med cirkelbevægelser, som fx tegnet OMGANG.
På billedet til højre (eller klik her) er en oversigt over artikulationssteder på/i forhold til kroppen eller den hånd der ikke bevæges.
De blå områder er de områder hvor tegnene udføres. I de 4 første kolonner på oversigten vises artikulationssteder på kroppen eller artikulationssteder på den passive hånd. I den 5. kolonne (yderst til højre) vises 2 billeder af artikulationssteder i rummet foran kroppen.
Nogle tegn er kropsbundne. Det vil sige at de udføres et sted på kroppen. Fx udføres tegnet MOR i panden. Andre tegn udføres i det neutrale tegnrum, det vil sige i rummet foran kroppen. Fx udføres tegnet ALTID~b i det neutrale rum.
Mundbevægelser kan også være en del af et tegn. Nogle tegn har en mundbevægelse der ligner mundbevægelsen for et dansk ord. Danske mundbevægelser kan vise forskellen i betydning mellem to tegn: PROFESSIONEL og BETALE-SIG er ens bortset fra mundbevægelserne. Disse mundbevægelser skal dog ikke være med for at tegnene giver mening. Ofte kan man forstå et tegn ud fra sammenhængen selv om der ikke er dansk mundbevægelse med.
Andre tegn har mundbevægelser der er særlige for dansk tegnsprog, og disse er en fast del af tegnet. På billedet til højre ses en oversigt over de mundbevægelser der ikke ligner et dansk ord. De skrives med "lydskrift", altså som om det var et dansk ord, eller mundbevægelsens udførelse forklares mellem < og >. Læs mere i vores tema om mundbevægelser i dansk tegnsprog.
Tegnenes udtale kan ændre sig lidt i løbende tale, altså når man har en samtale eller fortæller noget på tegnsprog, og der derfor kommer mange tegn efter hinanden. Tegnene påvirker hinanden når overgangen mellem dem er glidende. Så ændrer de sig lidt i forhold til deres grundform. Denne form for ændringer i udtalen kaldes assimilation. Fx kan håndformen ændre sig i sammensatte tegn som MAD^PAKKE, hvor MAD udføres med håndformen fra PAKKE. I sætningen
KAN_DU
Dansk: 'Kan du' eller 'Du kan'.
er det det første tegn der påvirker det næste: Håndens orientering i pegningen tilpasses slutstillingen i tegnet KAN.
Dette tema er skrevet af Tinne Lund i 2019.
