Tegn ændrer form og betydning, fuldstændig som ord ændrer udtale og betydning med tiden.
Men hvordan dokumenterer vi at dansk tegnsprog har ændret sig? Man har ikke forsket særlig meget i hvordan tegn ændrer sig, og det er svært at sammenligne tegn igennem tiden fordi der jo ikke er videoer med dansk tegnsprog som er flere hundrede år gamle.
For at undersøge hvordan tegn ændrer sig, må man kigge i de gamle ordbøger over dansk tegnsprog, som kan give os viden om hvordan tegn blev udført i ældre tider. I disse ordbøger er der beskrivelser, tegninger og/eller fotografier med mere.
I dette tegnsprogstema kan man blive klogere på hvordan tegn i dansk tegnsprog har ændret sig gennem tiden. Find bl.a. ud af hvorfor tegn overhovedet ændrer sig, og se eksempler på gamle tegn der måske er ved at glide ud af dansk tegnsprog – eller som helt er forsvundet.
Når der skabes tegn, efterligner eller visualiserer man ofte den konkrete virkelighed eller betydning. Når genstanden som oprindeligt ligger til grund for tegnet, ændrer sig, ser vi sommetider at tegnet også ændrer sig.
Tegnet TELEFON~1 udføres i dag ved at holde tommelfingeren mod øret og lillefingeren mod munden. Ifølge ordbogen fra 1926 udførte man det gamle tegn, TELEFON~2, ved at holde højre hånd ved højre øre og føre hånden rundt i kredse. Man kunne bagefter holde hånden foran munden som for at tale ind i den. Det gamle tegn viser en gammeldags telefon, som bestod af to separate dele: den del man holdt op til øret, og den del man talte ind i.
Mange tegn bevarer dog deres oprindelige form, også selvom det tegnet bygger på, ændrer sig. På den måde mister nogle tegn deres oprindelige gennemskuelighed. Det ses fx i tegnet KAFFE, som viser bevægelsen når man kværner kaffe i en gammeldags kaffekværn – i dag køber de fleste nok bare en pose kaffe til kaffemaskinen.
Når man sammenligner dansk tegnsprog som det tales i dag, med de ældste ordbøger, kan man se at tegn både kan ændre form og betydning.
Tegn kan ændre form på mange måder, fx ændring af håndform, hvor det udføres, eller antallet af hænder. Nogle tegn har ændret sig fra at være tohåndstegn til at være enhåndstegn. Tegnet MÆT~1 udføres fx med én hånd i dag, men ifølge ordbøgerne fra 1871 og 1926 udførte man dengang tegnet, MÆT~2, med to hænder.
Man ser også at nogle tegn ændrer sig i den modsatte retning. Tegnet RENGØRING~1 har fx ændret sig til at være et tohåndstegn fra at have været et enhåndstegn, RENGØRING~2, i ældre tider.
En ændring i betydning ses fx i tegnet DIRIGENT, som engang betød ’klokke’. Tegnet KLOKKE i dansk tegnsprog ser i dag helt anderledes ud.
I nogle perioder har man brug for at tale om bestemte ting. Når der er behov for et tegn for fx en cigarmager, opstår der som regel et tegn blandt de tegnsprogstalende. Før i tiden var der mange døve der arbejdede som netop cigarmager, og derfor skabte man et tegn for det.
Hvis behovet for at tale om en bestemt ting forsvinder, kan tegnet glide ud af sproget. I dag arbejder døve sjældent som cigarmagere, og derfor ser vi at en del yngre og voksne tegnsprogstalende ikke kender tegnet CIGARMAGER. Tegnet er dog ikke forsvundet fra dansk tegnsprog, for en del ældre kender det stadig.
Et tegn der allerede er gledet ud af sproget, er ADLYDE~1. Tegnet bruges ikke længere, men betydningen findes stadig i et andet tegn, ADLYDE~2.
Dette tema er skrevet af Catrine Voigt, Anne Kjærgaard og Janne Boye Niemelä i 2017.
