Tema: Slang

Introduktion: Slang

Oprindelsen til ordet slang er uvis i dag. I dansk har vi lånt ordet slang fra engelsk som måske oprindeligt har lånt det fra nordisk (jf. Den Danske Ordbog: https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=slang).

Slang opstår af kreativ leg med sproget, og man leger kreativt på alle sprog. Selvom det naturligvis ikke er alle former for kreativ leg med sprog der er slang, er der alligevel grund til at tro at alle verdens sprog har ord og udtryk som man kan definere som slang.

I dansk tegnsprog opstår nye slangtegn på to måder: De dukker spontant op i sproget ved at tegnsprogstalende selv opfinder dem, eller de bliver indlånt fra andre sprog. I de tilfælde hvor et udtryk dannes spontant i en bestemt situation, bliver det først slang når det overtages af andre og bruges mere udbredt.

Hvad er slang?

De fleste har nok en fornemmelse for hvad slang er, men det er faktisk ikke så nemt at definere præcist. Blandt den række af kriterier man kan opstille, for at et ord eller udtryk er slang, er det vigtigste og mest overordnede nok dette: Slang er aldrig helt neutralt og objektivt, forstået sådan at slang altid gør noget udover blot at overlevere information. Slang kan fx være sjovt eller stødende, og der kan være et subjektivt vurderende element – et følelseselement – i slang. Det er imidlertid langt fra altid sådan at slang bunder i en bestemt klart defineret følelse hos afsenderen, eller at slang afstedkommer en bestemt klart defineret følelse hos modtageren, men slang gør opmærksom på sig selv. Det er populært sagt sprog der siger ”Hey, se lige mig!” og får modtageren til at løfte et øjenbryn – om det så kun er i overført forstand. Det er formentlig ikke længere slang hvis modtagerne ikke (eller ingen mulige modtagere) længere opfatter det som en særlig måde at udtrykke sig på.

Slang har også signalværdi, dvs. slang kan signalere tilhørsforhold til en særlig gruppe af sprogbrugere. Denne gruppe kan godt være meget bred, fx unge, eller smal, fx hiphoppere. Som eksempel på ungdomsslang i dansk kan nævnes syg og ild der bruges i nogenlunde samme betydning som de ældre slangord fed og sej, fx han har en syg bil; det var så sygt i fredags; byturen var så ild, mand!

Denne beskrivelse af slang er i tråd med definitionen af slang i Den Danske Ordbog: ’sprogbrug der på en uhøjtidelig, fantasifuld og ofte stødende måde afviger fra almensproget, især ved brug af nye ord […] typisk for at skabe et ironisk, spøgende eller ekspressivt udtryk’. Man kan imidlertid indvende at det er svært at afgøre hvor grænserne for almensproget (eller det neutrale/objektive sprog) går – og hvor slang omvendt begynder.

Det er vigtigt at få med at slangudtryk ofte er nye – de hører til den kreative leg med sproget og opstår på den måde hele tiden. De virker stærkest hos modtageren de første gange hun eller han hører/ser eller læser dem. Efter længere tid i sproget kan de ende som en del af det mere etablerede almensprog som det er sket for eksempelvis sej.

Slang på dansk tegnsprog - hvor kommer det fra?

Slang i dansk tegnsprog opstår på to måder:

1. ved at tegnsprogstalende selv finder på de nye udtryk
2. ved at tegnsprogstalende låner udtrykkene fra andre sprog.

Når slang indlånes fra andre sprog, er der forskellige lånetyper, bl.a.:

2a. direkte lån fra andre tegnsprog
2b. oversættelses- eller betydningslån fra et andet tegnsprog eller fra et lydsprog.

Oversættelseslån er tegn der er en mere eller mindre tæt oversættelse af tegn fra andre tegnsprog eller af ord fra lydsprog. Et eksempel herpå kunne være FATTE-INGENTING. Betydningslån er lån af betydninger fra andre sprog, dvs. man har i forvejen tegnet i dansk tegnsprog, men det får en ny betydning under indflydelse fra et andet sprog som eksempelvis SYG hvis slangbetydning nok er indlånt fra dansk.

Afdækningen af låneveje mellem sprog er ofte usikker. Det gælder sandsynligvis i endnu højere grad for et tegnsprog som dansk tegnsprog end for dansk fordi dansk tegnsprog ikke er så veldokumenteret som dansk. Den sparsomme dokumentation af dansk tegnsprog gennem tiden gør det særlig svært at kortlægge tegns og tegnbetydningers historie i dansk tegnsprog.

Slang på tegnsprog - lån fra andre sprog

Eksempler på direkte slanglån i dansk tegnsprog er CRAZY~ASL, BITCH~ASL eller SMALL-BRAIN~ASL (med betydningen ’dum’), alle tre fra amerikansk tegnsprog (ASL). Man bruger altså de udenlandske tegn i dansk tegnsprog uden at ændre noget ved dem. Slangudtrykket GÅ-UD-AD-EN-TANGENT er muligvis også i udgangspunktet indlånt direkte fra ASL, men det har i så fald ændret udseende i dansk tegnsprog. Her kan du se det danske tegn GÅ-UD-AD-EN-TANGENT og det amerikanske tegn OFF-TRACK~ASL.

Et slangtegn i dansk tegnsprog som muligvis er oversat fra dansk, er FATTE-INGENTING. Det udføres ved at pegefingrene repræsenterer øjenbrynene der hæves, og det kan således være oversat fra eller inspireret af det danske udtryk løfte/hæve øjenbrynene med den overførte betydning ’bevidst eller ubevidst give udtryk for overraskelse, utilfredshed, skepsis el.lign.’ I dansk tegnsprog har det dog kun betydningen at der er noget man slet ikke forstår, ikke at man er utilfreds eller skeptisk.

Et eksempel på slang som efter alt at dømme er et betydningslån i dansk tegnsprog, er SYG. Man havde i forvejen tegnet SYG med betydningen ’som lider af en sygdom eller føler sig dårligt tilpas’, og dette tegn har – måske under indflydelse fra dansk – fået udvidet sin betydning så det nu også kan bruges som slang, nemlig med betydningen ’lækker’, ’fantastisk’, ’sej’.

Som nævnt ovenfor kan det være svært med sikkerhed at afdække hvordan og hvornår ord/tegn og udtryk lånes mellem sprog. Det er altså også muligt at brugen af fx SYG som slangudtryk og tegnet FATTE-INGENTING er opstået i dansk tegnsprog uden påvirkning fra dansk.

Slang på dansk tegnsprog - som er opstået i dansk tegnsprog

I sprog generelt opstår nye tegn (eller ord) og udtryk sjældent uden sammenhæng med allerede eksisterende tegn (eller ord). Når nye slangudtryk opstår i dansk tegnsprog, vil man således oftest kunne se forbindelsen til allerede eksisterende tegn. Enten findes tegnet i forvejen, men får tillagt en ny betydning som slang (som fx LARM~vildt), eller et allerede eksisterende tegn ændrer i større eller mindre grad udseende og spiller så stadig på betydningen af det tegn som det er en videreudvikling af (som fx MEGET-KAOTISK).

1. Følgende tegn findes i forvejen i dansk tegnsprog, men har fået en ny slangbetydning (uden at der altså her er tale om lån af betydningen fra andre sprog):

LARM~vildt ’vildt’
ORDENTLIG~iorden ’jeg ville ikke have noget imod at… ’

2. Følgende tegn har i betydning og i den måde de udføres på, forbindelse til allerede eksisterende tegn:

MEGET-KAOTISK ’meget kaotisk’
HVOR-DUMT 'hvor dumt, hvordan kan man være så dum'
DET-KENDER-JEG-KUN-ALT-FOR-GODT-TIL 'det kender jeg kun alt for godt til'
HVOR-VILDT ’hvor vildt, hva’ fanden?!’
VILDT-IRRITERET ’så irriteret’
NÆGTE-NOGET ’nægte noget’
GIDE-SLET-IKKE ’gide simpelt hen ikke, springe over’
RODE-SIG-UD-I-NOGET ’det er noget rod, rode sig ud i noget’
GIVE-TUNGESLASKER ’give en tungeslasker’
DET-ER-FORTID~a ’overstået, nu er det fortid’
DET-ER-FORTID~b ’overstået, nu er det fortid’
ÅH-NEJ ’åh nej’

3. For følgende slangtegn er forbindelsen til allerede eksisterende tegn svær at gennemskue (eller der er ingen forbindelse):

FESTE-IGENNEM~a ’gå i byen til langt ud på natten, en gennemført bytur’
FESTE-IGENNEM~b ’gå i byen til langt ud på natten, en gennemført bytur’
SMÅFULD ’beruset’
MEGET-FULD~1 ’meget fuld’
MEGET-FULD~2 ’meget fuld’
SLUKØRET ’slukøret, forgæves’
ÆGTE-HØRENDE ’hørende som ikke har kendskab til dansk tegnsprog, døvesamfundet mv.’

Når slang går på pension …

Ligesom der hele tiden opstår og indlånes ny slang i dansk tegnsprog, forsvinder slang også indimellem. Det gør det enten fordi det går helt af brug, eller fordi det holder op med at være slang og bliver en del af det mere neutrale almensprog.

Følgende er eksempler på tegn der formentlig engang var slang, men som nu er gledet over i almensproget: BEHERSKE-SIG, DET-GØR-ONDT, DÅRLIG-KVALITET, GAVNE-NOGEN, GIDE-IKKE, GOD-KVALITET og TOSSET. Disse tegn er således blevet til det man også kalder død slang.

Et eksempel på et slangudtryk som ikke bare er død slang, men som slet ikke bruges mere, er LIGESOM-MUNK som børn og unge i 1980'erne brugte om noget eller nogen der var enten ’gammeldags’ eller ’meget ordentlig/punktlig/sirlig’.

Slang i brug

Se hvordan en ung tegnsprogstaler bruger forskellige slangudtryk på dansk tegnsprog.

Transskription:

I går skete der noget SYG: Jeg tog i byen i går. Jeg ved godt at det var på en onsdag, og det er fuldstændig GÅ-UD-AD-EN-TANGENT. Men jeg FESTE-IGENNEM~a, og senere blev jeg MEGET-FULD~1. Jeg gad ikke tage på arbejde dagen efter – jeg GIDE-SLET-IKKE – så jeg sendte en besked til min chef: ”Fuck dig, din BITCH~ASL ! Jeg gider ikke komme på arbejde i morgen.” Min chef svarede mig og sagde: ”Hvad taler du om?”. Jeg var bare så'n DET-ER-FORTID~a – jeg tog videre og fortsatte med at FESTE-IGENNEM~b.