Dansk tegnsprog er ikke ens overalt i landet. Der er variation, ligesom der er i dansk tale og skrift. Der er fx varianter af samme tegn og forskellige tegn med samme betydning.
Sproget varierer alt efter hvor i landet man befinder sig, og alt efter hvor ung eller gammel man er.
Men det er ikke kun geografi og alder der har indflydelse på sproget. Der kan også være variation hos hver enkelt tegnsprogstalende, alt efter situationen. Der er nemlig nogle tegn som kan udføres forskelligt uden at det ændrer på betydningen.
I dette tegnsprogstema kan man lære mere om variation og synonymer. Man kan bl.a. finde ud af hvorfor der ofte er varianter som betyder præcist det samme i dansk tegnsprog, og blive klogere på de forskellige former for variation der findes.
Tegn er synonyme med hinanden når de har samme betydning. Man taler om fuld synonymi når to eller flere tegn betyder fuldstændig det samme. Det vil sige at de betyder det samme uden at der er særlige betydningsnuancer. Det ser man fx i tegnene SORT~1 og SORT~2.
Det opstår tit i dansk tegnsprog i modsætning til i dansk. Det skyldes muligvis at der ikke er et skriftsprog i dansk tegnsprog som fastholder en fast, neutral form.
I dansk findes der også varianter, men man mener at den skriftsproglige tradition er med til at fastholde de enkelte ords betydningsnuancer. Det vil sige at to ord (fx kat og mis) som egentlig dækker over samme dyr (nemlig en kat), stadig ikke betyder præcist det samme. Hvor kat er neutralt, bruges mis nærmere som et slags kælenavn.
På dansk tegnsprog er der en større tendens til at der opstår regionale forskelle (dvs. dialekter), og forskellige tegn bruges rundt omkring i landet med den samme betydning og uden at der er forskellige nuancer i betydningerne.
Der er ikke forsket i forskellene på tegn i de forskellige landsdele.
Men det er blevet observeret at man især i Aalborg bruger to fingre i tegn hvor man andre steder i landet kun bruger pegefingeren. Det ses fx i tegnene med betydningerne ’slot’, ’pige’ og ’hvordan’. I Aalborg bruges SLOT~2, PIGE~2 og HVORDAN~2, mens man i resten af landet bruger SLOT~1, PIGE~1 og HVORDAN~1.
Vi kan også med udgangspunkt i vores referencegruppe se at der bruges forskellige tegn med de samme betydninger nogle steder i landet. I Jylland (eller i hvert fald Aarhus) bruger man fx VINDUE/vindue/ med betydningen ’vindue’. I Københavnsområdet bruger man SKÆRM/vindue/ med betydningen ’vindue’.
Der er ikke forsket i forskellige generationers brug af dansk tegnsprog.
Men med udgangspunkt i vores referencegruppe kan vi udlede nogle forskelle.
Nogle yngre tegnsprogstalende bruger fx tegnet MASSER-AF med to forskellige mundbevægelser, [i] og /mange/. De to mundbevægelser giver hver deres betydning. MASSER-AF[i] bruges med betydningen ’mange flere end jeg havde regnet med’, og MASSER-AF/mange/ bruges med betydningen ’mange’. For de to betydninger bruger ældre tegnsprogstalende to forskellige tegn, hhv. MASSER-AF[i] og MANGE/mange/.
Der findes en del eksempler på at yngre og ældre tegnsprogstalende bruger helt forskellige tegn med den samme betydning. Vi ser det fx også i tegnene TANDLÆGE/tandlæge/ (de ældre) og TAND^LÆGE/tandlæge/ (de yngre) og i tegnene RUNDSTYKKE/rundstykke/ (de ældre) og BOLLE/rundstykke/ (de yngre). Desuden ser vi det også i tegnene FARLIG/farlig/ (de ældre) og RISIKO/farlig/ (de yngre), hver af dem brugt med betydningen ’farlig’, og i tegnene FORBAVSET (de ældre) og OVERRASKET (de yngre), hver af dem brugt med betydningen ’aha’. Der bruges også to forskellige tegn med betydningen ’frø’: FRØ/frø/ (de ældre) og SMÅDYR-HOPPE/frø/ (de yngre).
Desuden ser det også ud til at ældre tegnsprogstalende bruger tegnene SYGEHUS/sygehus/ og HOSPITAL/hospital/, mens de yngre ikke rigtig skelner mellem de to tegn og mest bruger HOSPITAL/hospital/ eller HOSPITAL/sygehus/.
Man har også observeret forskelle som ikke har med geografi eller alder at gøre.
Nogle tegn kan udføres med samlede og med spredte fingre. Det ses fx i TÆNDSTIK~1 og HÅR~1 med samlede fingre og TÆNDSTIK~2 og HÅR~2 med spredte fingre. De to former adskiller sig fra hinanden i forhold til håndformen, og det ser ikke ud til at den ene form bruges særligt af fx yngre talere eller af folk fra København.
Udover håndformen kan der også være variation i bevægelsen, fx kan et tegn have en enkelt eller to bevægelser. Det ses fx i SKO~1 og HVID~1 med en enkelt bevægelse og SKO~2 og HVID~2 med to bevægelser. Heller ikke her skyldes det tilsyneladende geografi eller alder. Hvad der så ligger til grund for variationerne, er ikke umiddelbart til at sige.
Dette tema er skrevet af Catrine Voigt, Anne Kjærgaard og Janne Boye Niemelä i 2017.
