

Tegnet HAVE-SPIDSE-ALBUER ledsages af mundbevægelsen <oppustet underkæbe>. Tegnet har altid en negativ betydning og kan betyde helt bogstaveligt ’at nogen bruger deres spidse albuer til fysisk at komme fremad’.
SKOLE^BUS_/_NOGLE_BØRN_/_ALTID_HAVE-SPIDSE-ALBUER_BESÆTTE_FØRST_PLADS_/
Oversat: ’I skolebussen er der nogle børn der altid maser sig ind og snupper de bedste pladser.’
I overført betydning kan det også bruges til at sige om nogen at de fx (lidt uberettiget) er kommet til tops ved at bruge deres ’spidse albuer’.
PEG_KOMME-TIL-TOPS_/_ÅRSAG_PEG_HAVE-SPIDSE-ALBUER_/
Oversat: ’Han kom til tops ved hjælp af sine spidse albuer.’
Svar fra referencegruppen viser at flere, særligt midaldrende og ældre, kender tegnet, og enkelte bruger det selv i betydningen 'egoistisk', 'møve sig frem' eller 'karrierefremmende'. Det stemmer altså meget godt overens med den oprindelige betydning fra udgivelsen 30 tegn fra døves tegnsprog.
Henvisninger