Sprogleg er en legende og kreativ aktivitet hvor man konstruerer og eksperimenterer med nye og uventede kombinationer af sproglige elementer, betydninger og strukturer - ud over de konventionelle muligheder i almindelig sprogbrug. Denne form for leg er ikke kun underholdende, men også en vigtig del af sproglig udvikling, især for børn. Sprogleg stimulerer ikke alene sproget – den er også med til at styrke børns kognitive færdigheder på en naturlig og engagerende måde. Det har stor betydning for deres personlige udvikling som helhed.
På dansk tegnsprog (DTS) indebærer sprogleg at man leger med forskellige elementer af sprogtegn (det der svarer til sproglyde i dansk), såsom håndform, placering, bevægelse og ansigtsudtryk. Nedenfor gives nogle eksempler på hvordan sprogleg kan udfolde sig i DTS.
Sprogleg er vigtig for alle børn
Børn der lærer lydsprog har brug for at lægge mærke til sproglyde og bogstavkombinationer – det kaldes fonologisk opmærksomhed.
På samme måde har børn der lærer tegnsprog brug for at blive bevidste og opmærksomme på de faste elementer af tegnsprog som håndform, placering og bevægelse.
Når børn udvikler denne opmærksomhed, bliver de bedre til at forstå og bruge de byggesten som tegnsprog består af. Det er en vigtig del af deres sproglige udvikling.
Håndformleg
Håndformleg indebærer at man eksperimenterer med forskellige håndformer. En sjov måde at lege håndformleg på er ved at gætte hvilke tegn der bruger en bestemt håndform.
For eksempel kan man tage B-håndformen som findes i mange tegn – fx BOG, NY, FOR-SENT, HUS. På samme måde kan man vælge Y-håndformen som bruges i tegn som NÆSEHORN, JYLLAND, MÆRKELIG, RIGTIG.
En anden variant af legen er at prøve at udføre en hel sætning, hvor man bruger samme håndform i alle tegn. Man kan fx bruge pegehånden til at sige sætningen VI SPISE NU. Her beholder man tegnenes placering og bevægelse, men ændrer håndformen i alle tegn til pegehånden.
Talleg
Talleg er en aktivitet hvor man bruger taltegnene til at skabe kreative fortællinger. Taltegnene fra 1 til 10 repræsenterer så forskellige begreber eller objekter. Ved at tildele hvert taltegn en specifik betydning kan man skabe en sammenhængende fortælling. Fx kan taltegnene repræsentere følgende: 1 = i går, 2 = prinsesse, 3 = seng, 4 = tænke, 5 = glad, 6 = wow, 7 = syv måneder, 8 = flue, 9 = lyserød, 10 = ud/forsvind.
Med disse repræsentationer kan man lave en tosset historie som denne: ”I går lå en prinsesse i sin seng og dagdrømte og var glad. Hun sagde: ”Wow”. Efter syv måneder så hun en flue inde i huset, og den var lyserød! Hun sagde til den at den skulle ud. ”
I mange år har en særlig taltegnleg været omdrejningspunkt for brugen af taltegn i fortællinger. Den starter med EN FRÆK FYR og ligger fast i mange tegnsprogstaleres minde. Du kan finde den her.
Ved at bruge taltegn til at repræsentere forskellige elementer kan man skabe uendeligt mange variationer af historier og fortællinger.
Placeringsleg
Placeringsleg går ud på at udføre tegn på andre steder end deres oprindelige steder. Fx kan man udføre tegnet TE ved øret i stedet for ved hagen som er det rigtige sted. Ved at flytte tegnene til forskellige placeringer på kroppen eller i rummet omkring én, kan man skabe en ny og sjov måde at kommunikere på.
Tale baglæns
Tale baglæns går ud på at udføre tegnene bagfra. Fx hvis man vil sige Jeg vil spise nu, vil man udføre tegnene bagfra. På dansk svarer det til gej liv esips un.
Håndalfabetsleg
Håndalfabetleg går ud på at bruge håndalfabetets håndformer til at skabe kreative og mere eller mindre sammenhængende historier ved at tildele hver håndform en særlig betydning – fx et dyr, en følelse, en handling eller en genstand.
Denne form for leg minder om talleg hvor man bruger tallene til at repræsentere forskellige begreber eller objekter. Ved at bruge håndalfabetet på samme måde kan man skabe komplekse og fantasifulde historier og fortællinger som styrker sprogforståelsen og den kreative tænkning.
Med håndalfabetet kan man lave en personkarakteristik ud fra personens navn. For eksempel hvis navnet er Alice, kan man tildele betydninger til hvert bogstav ved at vælge et tegn der udføres med samme håndform som bogstavet, såsom:
A = sød L = tålmodig I = ryddelig C = varm E = kan holde på en hemmelighed
Så ved hjælp af bogstavernes håndform, kan man altså få fortalt at Alice er både sød, tålmodig, en ryddelig type, et varmt menneske og kan holde på en hemmelighed.
Håndalfabetleg (fortsat)
Man kan også lave en længere historie hvor alle bogstaver i håndalfabetet indgår, som i dette eksempel:
A = banke, B = dør, C = tage håndtag, D = en person kommer, E = vise tænder, F = lugte, G = underbukser, H = mormor, I = is, J = juice, K = kreativ, L = hælde noget i, M = prikke til, N = morfar, O = nul, P = pizza, Q = spise pizza, R = krydse fingre, S = station, T = henimod stationen, U = god tid, V = svare, W = weekend, X = stræbe efter, Y = flyve, Z = tage til, Æ = København, Ø = drikke, Å = whisky
Det kan der komme denne vrøvlehistorie ud af:
"Jeg bankede hårdt på døren, men ingen reaktion. Jeg tog forsigtigt i håndtaget og så en person komme hen imod mig. Personen begyndte at vise tænder som en hilsen. Jeg kunne lugte noget grimt og så et par underbukser på personen. Så opdagede jeg at det var min mormor. Jeg tilbød mormor noget is og juice. Jeg måtte simpelthen være kreativ. Jeg begyndte at hælde juicen op til mormor. Jeg prikkede til hende og fortalte at morfar ikke var at finde (NUL). Jeg spurgte hende så om hun ville have en pizza. Hun spiste den. Jeg krydsede fingre for at der var en station i nærheden. Jeg sagde til hende at vi havde god tid, men hun svarede at det er weekend nu, så hun ville så gerne flyve til København og drikke whisky der.”
Referencer: Sprogleg
Lundberg, Ingvar. 1996. Sprog og læsning - læseprocesser i undervisningen. København: Alinea.
Webb, M. Y., & Lederberg, A. R. (2015). Evidence of an association between sign language phonological awareness and word reading in deaf and hard-of-hearing children. Research in Developmental Disabilities, 47, 1–10. https://doi.org/10.1016/j.ridd.2015.09.001.
Supalla, T., & McKee, M. (2013). Teachers’ perceptions of promoting sign language phonological awareness in an ASL/English bilingual program. Journal of Deaf Studies and Deaf Education, 18(4), 494–508. https://doi.org/10.1093/deafed/ent022.
