

Ifølge Den Danske Ordbog er en litograf ’en person der beskæftiger sig med trykkemetoden litografi [trykketeknik hvor motivet tegnes og ætses fast på en glat sten eller metalplade]’. Tegnet for litograf finder vi første gang i ordbogsudgivelsen fra 1926. I opslaget henvises til tegnet for gravør som er beskrevet på følgende måde:
Og bagerst i udgivelsen findes dette billede af håndstillingen:
I den efterfølgende ordbog fra 1967 er samme udførsel af tegnet illustreret med et billede. I den genoptrykte ’røde ordbog’ fra 1997 udføres tegnet til gengæld på en helt anden måde:
Her udføres tegnet med kun en hånd med pincet-greb og en nedadgående skrivebevægelse.
Jobbet som litograf er ikke længere særligt udbredt i Danmark og derfor heller ikke blandt døve i Danmark. Og af samme grund bliver tegnet kun brugt yderst sjældent.
Skrevet af Elisabeth Holm Hansen og Janne Boye Niemelä i 2025.
Henvisninger