Tegnet BEBYRDE ledsages af mundbevægelsen <tungen spiler kind ud>. Tegnet skal i udførslen rettes mod den eller dem det går ud over. Det bruges i betydningen ’at genere nogen med vilje’. Et eksempel på det kunne fx være:
ARBEJDSPLADS_/_HERRE_PEG_/_BEBYRDE_PERSON_/
Oversat: ’På min arbejdsplads er mester altid ude efter mig.’
Tegnet kan dog også bruges i situationer hvor belastningen skyldes dårlig planlægning snarere end ond vilje. Sidstnævnte betydning kan kun bruges når man taler om at belastningen lander på én selv og altså ikke på andre. Et eksempel på det kunne fx være:
ARBEJDSPLADS_/_PEG_PEG_PEG_FÅ_ARBEJDE_/_JEG_STOR-BUNKE_/_BEBYRDE_/
Oversat: ’På min arbejdsplads har de andre næsten ikke noget at lave, hvorimod jeg må knokle.’
I dag er tegnet tilsyneladende ikke særligt udbredt. Flere i Afdeling for Dansk Tegnsprogs referencegruppe kender tegnet, men bruger det ikke selv. Og dem der bruger det, gør det oftest i en lidt anden betydning, som ’at drille eller tage pis på nogen’.
Henvisninger