Som du sikkert ved udgiver Dansk Døves Landsforbund (DDL) et medlemsblad, Døvebladet, fire gange om året. Her ved afdeling for dansk tegnsprog har vi en fast klumme i bladet og i dette nummer, har vi skrevet om arbejdsgangen fra vi modtager et spørgsmål i svartjenesten til vi kan sende et svar til spørgeren. Svartiden kan være kortere eller længere alt afhængig af spørgsmålet. Nogle spørgsmål kan vi forholdsvis hurtigt besvare, mens andre spørgsmål kræver at vi først konsulterer vores referencegruppe af tegnsprogstalere eller eksperter inden for et bestemt område. Og endelig er der nogle spørgsmål hvor vi har brug for flere input og derfor sender et spørgeskema ud til tegnsprogstalere i hele landet. Sidder du selv inde med et spørgsmål om dansk tegnsprog som du søger svar på, så send det endelig til os på vores mail dansktegnsprog@dsn.dk eller via Whatsapp på 33 74 74 15.