

Efter godt to års arbejde med det fællesnordiske projekt Nordisk TegnTube er sitet nu helt færdigt og klart til brug. Du finder hjemmesiden her.
TegnTube tilbyder viden om otte nordiske tegnsprog, og unge døve tegnsprogstalende fra hele norden præsenterer de mest basale tegn på hvert deres nationale tegnsprog.
Udover hjemmesiden har TegnTube også en egen YouTube-kanal med ca. 185 videoer på 5 nordiske tegnsprog – og med undertekster på 5 skriftsprog. Du finder den her.
Den første formelle projektfase med udvikling af konceptet, afholdelse af workshops og videooptagelser var i perioden fra 1. juni 2020 – 31. august 2021 hvor projektet var forankret hos Afdeling for Dansk Tegnsprog under Dansk Sprognævn. Den anden fase fra 1. september 2021 frem til den officielle lancering af hjemmesiden er blevet brugt til at finpudse sitet, og der er i mellemtiden kommet nyt indhold til, fx nordiske tegn og falske venner. Under den sidste fase har sitet været tilgængeligt for alle online. Projektets formål er at skabe opmærksomhed og information om nordiske tegnsprog som sprog der også tales af unge.