I forbindelse med fejring af dansk tegnsprogsdag i dag den 13. maj blev årets tegn for 2022 valgt af en enstemmig jury. Af de konkurrerende forslag faldt valget i år på tegnet FANTASTISK-MEGET som det tegn der bedst kendetegner året 2022. Begrundelsen for valg af tegnet FANTASTISK-MEGET i betydningen ’utrolig’ var at der i 2022 er sket så mange utrolige begivenheder såsom krigen i Ukraine, VM i Qatar, en dansk Tour de France - vinder og den engelske dronnings 70 års jubilæum bare for at nævne nogle stykker.
Juryen bestod i år af 5 medlemmer: Michael Olesen (næstformand for Danske Døves Landsforbund, DDL), Emilo Christensen (forperson for Danske Døves Ungdomsforbund, DDU), Mads Jonathan Pedersen (formand for Dansk Tegnsprogsråd), Raziye Acili (bestyrelsesmedlem for Foreningen af Danske Døvblinde, FDDB) og Vivien Batory (institutionsleder for Døvefilm).
Årets tegn 2022 var oppe imodblandt andre SYTTE og SPÆNDT-PÅ men i sidste ende løb tegnet FANTASTISK-MEGET altså af med sejren.
Kåringen fandt sted i forbindelse med DDL og Døvefilms fælles event Baam! på ’The Lab’ i anledning af dansk tegnsprogs dag. Kåringen blev derudover livestreamet på dansk tegnsprogs facebookside. Du kan se eller gense kåringen her.
Til at styre slagets gang havde vi igen i år fået Troels Madsen til at stille op. Han førte os sikkert igennem juryens til tider store indlevelse i den endelige kåring.
Årets tegn 2022 FANTASTISK-MEGET i betydningen 'utrolig' - præsenteret af Mads J. Pedersen, formand for Dansk Tegnsprogsråd.