

Så er det ved at være sidste chance. Hvis du vil være med til at afgøre hvilke tegn der skal videre til juryens afgørelse, så gå ind på afstemningen og afgiv din stemme: https://www.survey-xact.dk/LinkCollector?key=ZNRHNPM7JK3J. Deadline er ved midnat i dag den 25. april 2025.
Skriv din e-mailadresse og indsend. Så modtager du et unikt link i din mail som giver dig direkte adgang til afstemningen. Hvis du ikke har modtaget mailen efter kort tid, så tjek i din spammail.
Juryen består i år af: Mads J. Pedersen, Brit Holm Andersen og Josefine Steenberg. De vil i fællesskab afgøre hvilket tegn der skal kåres som årets tegn 2024. Vi afslører vinderen på dansk tegnsprogsdag den 13. maj kl. 17.00. Her vil du først møde medlemmerne af Dansk Tegnsprogsråd og få lidt at vide om rådets arbejde før rådets formand Mads J. Pedersen offentliggør årets tegn 2024. Følg med på hjemmesiden dansktegnsprog.dk eller på Afdeling for Dansk Tegnsprogs facebookside tirsdag den 13. maj kl.17.00.