

Så blev det 4. søndag i advent, og i dag kan I få fornøjelsen af endnu en spændende fortælling fra arkivet. Det er Leif Esper Andersens gennembrudsroman fra 1973 ”Heksefeber” om drengen Esben hvis mor bliver anklaget for at være heks. Historien foregår i Danmark på et tidspunkt mellem 1540 og 1693 hvor heksebrændingerne fandt sted. Romanen giver et historisk indblik i hekseprocesserne i Danmark, og samtidig følger man Esben på hans rejse væk fra angsten og i hans søgen efter svar på store eksistentielle spørgsmål.
Romanen er fortalt på dansk tegnsprog af Ole Faustrup i 1986, og den blev produceret af det tidligere Center for Tegnsprog og Tegnstøttet Kommunikation (KC).
Fortællingen er stemmetolket til dansk.