Vis alle tekster på sitet

Sprogspørgsmål: Hvem bestemmer hvilke tegn man bruger på dansk tegnsprog?

Close

Kort svar
Det gør sprogbrugerne selv. Afdeling for Dansk Tegnsprog og Dansk Tegnsprogsråd vejleder om dansk tegnsprog, men kan ikke godkende eller forbyde tegn.

Sprogbrugerne bestemmer
Enhver kan begynde at bruge nye tegn, fx ved at opfinde dem eller låne dem fra andre sprog. Andre sprogbrugere kan så begynde at bruge de nye tegn, og på den måde kan et tegn med tiden vinde indpas i dansk tegnsprog – og måske med tiden dukke op i ordbøgerne.

Hvilken rolle spiller Afdeling for Dansk Tegnsprog og Dansk Tegnsprogsråd?
Afdeling for Dansk Tegnsprog og Dansk Tegnsprogsråd bestemmer ikke hvilke tegn der skal bruges i dansk tegnsprog. Afdelingen og rådet skal oplyse og give råd om dansk tegnsprog, men kan ikke beslutte at nogle tegn skal bruges, eller at det er forbudt at bruge bestemte tegn.

Afdeling for Dansk Tegnsprog og Dansk Tegnsprogsråd kan fraråde tegn
Afdelingen og rådet kan fraråde brugen af bestemte tegn i bestemte sammenhænge. På polsk tegnsprog betyder det traditionelle danske tegn POLEN~1 ’bøsse’. Derfor skal man være opmærksom på at det kan være stødende for nogle at man bruger det traditionelle tegn for Polen, altså POLEN~1. Hvis man vil undgå at fornærme eller såre nogen, kan man vælge at bruge det tegn for Polen som man bruger på polsk tegnsprog, nemlig POLEN~2.

Skrevet af Anne Kjærgaard og Janne Boye Niemelä i 2017.

Henvisninger

Dette site benytter funktionalitet, som ældre versioner af Internet Explorer ikke understøtter. Du bør derfor skifte eller opgradere din browser.
BurgerClose
Ordbog
Close
Close
Search