Flere penge til det nordiske tegnsprogsarbejde

Close

Ny, stor bevilling til det nordiske tegnsprogsarbejde
Nordisk Ministerråd har bevilget Nordisk Tegnsprogsnetværk 250.000 kr. om året de næste tre år. Det betyder at netværket nu kan lægge mere langsigtede planer for sine aktiviteter. Afdeling for Dansk Tegnsprog repræsenterer Danmark i netværket, og vi glæder os til at komme i gang med at planlægge de kommende års nordiske tegnsprogsarbejde!

Historien bag Nordisk Tegnsprogsnetværk
Nordisk Tegnsprogsnetværk blev etableret i 2014 og har siden fået midler fra Nordisk Ministerråd til et årligt netværksmøde om de nordiske tegnsprog. Det har været med til at styrke forbindelserne mellem de nordiske tegnsprogsmiljøer og har bidraget til at styrke tegnsprogenes position i de respektive lande.

Børns rettigheder til tegnsprog og samarbejde med Døves Nordiske Råd
Nordisk Tegnsprogsnetværk mødtes sidst d. 10. december i Stockholm og diskuterede bl.a. hvordan man kan fokusere på børns rettigheder til tegnsprog – med udgangspunkt i internationale konventioner, Den Nordiske Sprogdeklaration og nationale love.

Næste netværksmøde holdes på Island i februar 2010, hvor Døves Nordiske Råd også mødes. Et af formålene med næste netværksmøde er således at diskutere hvordan samarbejdet med Døves Nordiske Råd kan udvikles.

Læs mere om Nordisk Tegnsprogsnetværk
Du kan læse mere om Nordisk Tegnsprogsnetværk på netværkets blog Nordiska Teckenspråk https://nordiskateckensprak.wordpress.com/.

Dette site benytter funktionalitet, som ældre versioner af Internet Explorer ikke understøtter. Du bør derfor skifte eller opgradere din browser.
BurgerClose
Ordbog
Close
Close
Search