Idiomer er en form for faste udtryk hvis enkeltdele ikke skal forstås bogstaveligt, men som tilsammen får en anden betydning. Der findes idiomer på dansk tegnsprog. De kan se ud på flere måder. De kan fx bestå af et proformtegn (se tema om proformtegn), en sammensætning af flere tegn eller være kalker fra dansk, dvs. ordrette oversættelser.
Ordet idiom kommer fra det græske idioma (’ejendommelighed, karakteristisk udtryksform’), en afledning af idios (’egen, ejendommelig, særegen’). Betegnelsen idiom bruges om sproglige udtryk der er sammensat af flere udtryk med hver sin betydning, men man kan ikke regne ud hvad helheden betyder, bare ved at se på de enkelte dele. Et godt eksempel fra dansk er blind vej. Det giver ikke bogstavelig mening; man skal kende udtrykket for at vide at det betyder ’vej der er lukket i den ene ende’.
Det er svært at gætte sig til et idioms betydning, men somme tider er det ikke umuligt. På dansk har man et idiom i fx ordforbindelsen skrive op. Det betyder ikke at man ’skriver opad på et eller andet’, men det betyder ’skrive en tekst på papir el.lign. ofte for at registrere oplysninger til eget eller andres brug’. På samme måde er tak for sidst! et idiom idet udtrykket (oftest) bruges som høfligt udtryk for at man er glad for den seneste gang man var sammen ved en fest, et arrangement el.lign. Forbindelsen til den bogstavelige betydning er helt borte i idiomer som løbe an på med betydningen ’regne med; stole på’ eller skyde papegøjen med betydningen ’være meget heldig; få fat i en eftertragtet person eller genstand’. Her er der hverken tale om at løbe eller om at skyde en bestemt type fugl. Der har måske engang i fortiden været en situation hvor det var indlysende at det at skyde en papegøje betød at man var heldig. Men den sammenhæng er gået tabt, og man er nødt til at kende udtrykket for at vide hvad det kan betyde, for det kan selvfølge også have sin ordrette betydning – at man skyder en fugl af papegøjearten.
På tegnsprog er idiomer defineret på samme måde som på dansk. Et idiom på dansk tegnsprog er også en sammensat helhed, men det er i reglen ikke sammensat af flere tegn efter hinanden. I stedet er det tegn hvis enkelte dele kan betyde noget forskelligt (se temaet om proformtegn), men i nogle sammenhænge skal forstås som en helhed med én samlet betydning.
Proformtegn består typisk af flere dele: 1) håndformen som viser en person eller en genstand (selve proformen), 2) håndens bevægelse som viser en persons eller genstands bevægelse (fx gå) og 3) en del om deres placering i forhold til andre personer eller genstande (fx ind foran hinanden). Det sidste kan vises ved at man bruger to hænder.
De proformtegn der er idiomer, har en bogstavelig betydning, men også en anden betydning. Det ser man fx i tegnet VIKAR. Det viser to personer sådan at den ene går ind foran den anden. Det er ikke umiddelbart forståeligt at gå ind foran en anden har betydningen ’vikar’. På samme måde er det med tegnet AFSPADSERE. Tegnet betyder ’en person der går i cirkler’, men tegnet har også en anden betydning, nemlig ’afspadsere’, og det kan man ikke regne ud; det skal man vide. På samme måde viser tegnene SKELENDE-ØJNE og FLAD-GENSTAND-HENOVER-HOVED noget som foregår udenpå og udenfor vores hoveder, men deres betydning går på noget der foregår indeni vores hoveder.
I dansk tegnsprog findes der også idiomer der er kalker fra dansk. En kalke er et oversættelseslån. Vi ser det fx i springe over hvor gærdet er lavest som betyder ’anstrenge sig mindst muligt for at opnå noget; vælge den nemmeste løsning’. På dansk tegnsprog bruger man proformtegn idet man beskriver et gærde der sænkes, og en person der springer over det. Det kan have den bogstavelige betydning ligesom det danske udtryk, men det kan også betyde ’anstrenge sig mindst muligt for at opnå noget; vælge den nemmeste løsning’ – igen ligesom det danske udtryk. Dansk tegnsprog har sjældent idiomer med flere tegn i modsætning til dansk der kun har idiomer bestående af mere end et ord.
