Dette gamle tegn for hore optræder i to videooptagelser fra 2024 hvor hhv. Dan Olvhøj og Annegrethe Pedersen fortæller om tegnet. Dan fortæller at hans mor plejede at anvende tegnet om en person der havde mange skiftende sexpartnere. Annegrethe fortæller hvordan hendes forældre anvendte tegnet som en form for skældsudtryk for at have sex, fx hvis en pige var blevet gravid ved et uheld, kunne de finde på at bruge netop det tegn for hvad der var gået forud for graviditeten.
Tegnet bruges ikke længere i dansk tegnsprog.
Dan Olvhøj fortæller om sin mors brug af det gamle tegn HORE.
Annegrethe Pedersen fortæller hvordan hendes egne forældre brugte det gamle tegn for hore.
Skrevet af Janne Boye Niemelä og Elisabeth Holm Hansen i 2024.