Dansk Tegnsprogsråd (DTR) har udarbejdet retningslinjer for dannelsen af nye tegn i dansk tegnsprog. Det er det man i lingvistik kalder ’neologismer’. Det stammer fra de græske ord for ’ny’ og ’ord’ og den almindelige betydning er ’sproglig nydannelse’. Så i vores kontekst – dannelsen af nye tegn.
Som alle andre sprog udvikler dansk tegnsprog sig løbende og nye tegn opstår og bliver dannet i takt med at der opstår behov for at kommunikere om nye emner, fx nye fagområder og fagbegreber. Nye tegn kan opstå spontant men de bliver først etablerede tegn, når de bliver brugt blandt flere tegnsprogstalende.
Ved dannelsen af nye tegn er der forskellige hensyn der skal overvejes:
1. Tegnet skal kunne udføres naturligt på dansk tegnsprog, så der bør ikke indgå håndformer og bevægelser som ikke naturligt bruges i sproget.
2. Det skal være nemt at adskille tegnet fra andre tegn, så det bør ikke ligne allerede eksisterende tegn.
3. Tegnet bør kunne produceres naturligt i normalt samtaletempo.
Derudover kan man tale om forskellige strategier for dannelse af nye tegn:
a) Det kan være lån fra andre tegnsprog. Hvis et tegn allerede er udbredt i internationale sammenhænge, vil man kunne forsøge at udbrede det i en dansk kontekst under hensyn til de tre forbehold ovenfor. Det kan fx være nødvendigt at tilpasse tegnets håndform hvis den ikke er naturlig i dansk tegnsprog.
b) Sammensætning af to eller flere tegn til dannelsen af et nyt sammensat tegn er en anden strategi. Et eksempel fra Afdeling for Dansk Tegnsprogs svartjeneste er begrebet forrå der betyder ”det at gøre kynisk, grov eller brutal […]”, hvor der ikke umiddelbart findes et tegn i dansk tegnsprog. Her kan en løsning være at sætte to tegn sammen fx GØRE^HÅRD eller BLIVE^HÅRD med mundbevægelsen /forrå/.
c) Lån fra skriftsprog med anvendelse af forbogstaver, mund-hånd-systemet og håndalfabetet er også en strategi til dannelse af nye tegn. Tegn der benytter forbogstavet fra et begreb, kaldes også initialbaserede tegn. Typisk vil det være begreber inden for en faglig kontekst hvor ordet er for langt til, at man vil stave hele ordet hver gang det bliver brugt. Ved brug af denne strategi skal man være opmærksom på om der findes andre bogstavbaserede tegn, der har samme forbogstav og derfor kan forveksles med hinanden.
d) Den sidste strategi er dannelse af nye tegn på baggrund af ordets oprindelse. Typisk vil det dreje sig om latinske eller græske ord. Fx ordet antropocæn som ifølge Den Danske Ordbog kommer af de græske ord anthropos der betyder ’menneske’ og -cæn, der betyder ’ny’ og indgår i betegnelser for tidsaldre. Her kunne nogle bud på tegn for begrebet være MENNESKE^NY, MENNESKE^PERIODE eller MENNESKE^TID^ALDER. Tegnene ville i så fald udføres med mundbevægelsen /antropocæn/.
Om et nyt tegn vinder udbredelse og bliver et etableret tegn i dansk tegnsprog afhænger i sidste ende altid af om sprogbrugerne tager det til sig og bruger det.
Hvis du vil læse mere om neologismer i dansk tegnsprog, finder du retningslinjerne på skrift her: https://dsn.dk/dansk-tegnsprog/principper-og-retningslinjer-for-arbejdet-med-dansk-tegnsprog/.
Sidder du selv med nogle begreber du synes er vanskelige at udtrykke på dansk tegnsprog, så henvend dig gerne til Afdeling for Dansk Tegnsprogs svartjeneste. Du kan sende os en mail på dansktegnsprog@dsn.dk eller en besked via Whatsapp på 33 74 74 15. Vi sidder klar til at hjælpe dig med rådgivning og vejledning om sproglige spørgsmål i dansk tegnsprog.
Skrevet af Karen Talks Olesen og Elisabeth Holm Hansen i 2026.