Klumme: Veje til et stærkere dansk tegnsprog

Hvordan sikrer vi dansk tegnsprog i fremtiden? Det spørgsmål fylder stadig mere i døvesamfundet.

I 2023 lancerede det svenske Institutet för språk och folkminnen (Isof) hjemmesiden ’Små språk i Norden’. Samtidig offentliggjorde de en tjekliste med 11 fremgangsfaktorer for små sprog. Fremgangsfaktorerne bygger på forskning og erfaringer med sprogstyrkende arbejde og kan bruges til at vurdere hvordan et sprog udvikler sig.

Afdeling for Dansk Tegnsprog præsenterede i november 2023 de 11 fremgangsfaktorer ved et dialogmøde arrangeret af Dansk Tegnsprogsråd. Formålet var at skabe debat om hvordan dansk tegnsprog kan styrkes – og hvilke initiativer der allerede bidrager til sprogets fremtid.

I denne klumme ser vi nærmere på nogle af disse eksempler.

Den første fremgangsfaktor, ’baggrundsviden’, handler om at skaffe sig viden om sprogets situation, forhold og udfordringer for derigennem at kortlægge sprogets status. Isof anbefaler at både sprogtalere og sprogeksperter inddrages i arbejdet.

I 2020 gennemførte Danske Døves Landsforbund en sådan afdækning med inddragelse af forskellige aktører fra området.

Det arbejde resulterede i udgivelsen af en undersøgelsesrapport, Status over dansk tegnsprog, hvor forbundet netop afdækkede sprogets situation og udfordringer på daværende tidspunkt. Den type viden er vigtig hvis man vil skabe målrettede indsatser for dansk tegnsprogs fremtid.

I forhold til faktor 8, ’anerkendelse af sproget og omgivelsernes holdning’, kan man sige at det var en milepæl for dansk tegnsprog da ændring af loven om Dansk Sprognævn blev vedtaget i 2014, og Dansk Tegnsprogsråd, og siden Afdeling for Dansk Tegnsprog, blev oprettet som en følge deraf. Denne ændring bliver af mange i tegnsprogsmiljøet betragtet som en formel anerkendelse af sproget. Den fik også en tydelig symbolværdi da datoen for vedtagelse af lovændringen, den 13. maj, siden 2015 er blevet markeret som dansk tegnsprogsdag.

Når nye sprogtalere bliver mødt åbent og inkluderende, styrker det både sproget og fremtidens døvesamfund.

Med etableringen af Dansk Tegnsprogsråd findes der nu et råd der har til opgave at følge og dokumentere dansk tegnsprog, samt udarbejde retningslinjer for arbejdet med sproget. Dermed er der skabt et stærkere grundlag for det fremtidige arbejde med sproget.

Faktor 10 handler om tolerance i sproggruppen overfor nye og ukendte sprogtalere. Her er Danske Døves Idrætsforbund (DDI) et godt eksempel, som det blandt andet kan læses i Døvebladet 02 juni 2023, hvor nye sprogtalere integreres i det danske døvesamfund gennem sporten. På DDI’s hjemmeside understreger forbundet dette: ’Hos DDI ønsker vi at inkludere alle med et høretab på over 55 dB, uanset om du bruger tegnsprog, har cochlear implant (CI), bone-anchored hearing systems (BAHS) eller høreapparater.’

Arbejdet med at revitalisere et sprog kræver ifølge Isof en stor forandring internt i sproggruppen, fx i forhold til dybt forankrede holdninger og eventuelle indgroede tilgange til sproget i hverdagen. DDI forsøger gennem sportsaktiviteter at inkludere nye sprogtalere, og forbundets indsats bidrager dermed til at skabe nogle af disse forandringer.

Når nye sprogtalere bliver mødt åbent og inkluderende, styrker det både sproget og fremtidens døvesamfund.

DDL’s projekt Tegnsprogspakken, der er et digitalt univers med viden og vejledning til forældre med døve børn og børn med høretab, kan også ses som en fremgangsfaktor for dansk tegnsprog. Hjemmesiden og tegnsprogspakkens Instagram-konto fungerer som platforme for viden- og erfaringsdeling mellem forældre. Her trækkes der på ildsjæle som er en vigtig del af faktor 9, ’ viljen til at bruge sproget’.

Det har blandt andet resulteret i stiftelsen af en forældreforening i slutningen af 2025 for forældre til døve børn, børn med høretab og tegnsprogstalende børn. Derudover taler projektet ind i faktor 7 – at sprede viden om sproget.

Når forældre får bedre adgang til viden og fællesskaber omkring tegnsprog, styrker det mulighederne for at sproget gives videre til næste generation.

Fremgang for dansk tegnsprog handler ikke kun om nye initiativer her og nu. Det handler også om, hvilke muligheder kommende generationer får for at lære, bruge og udvikle sproget.

Tidligere på året besluttede Københavns Kommune at hørende børn af døve forældre (CODA-børn) fremover får mulighed for at modtage modersmålsundervisning i dansk tegnsprog. Undervisningen forventes at træde i kraft fra skoleåret 2027/2028 når den endelige finansiering er på plads. [Efter deadline er der er slået en stilling som underviser op til besættelse allerede i efteråret 2026]

Dette mener vi også kan ses som et fremskridt der hører under faktor 8 ’anerkendelse af sproget og omgivelsernes holdning’, men også faktor 9 ’viljen til at bruge sproget’ da det igen var initieret af nogle ildsjæle, denne gang blandt døve forældre til hørende børn. Beslutningen kan få stor betydning for fremtidige generationer af CODA-børn og for dansk tegnsprogs synlighed som modersmål.

CFD fik i 2022 et officielt kvalitetsstempel på deres tegnsprogsuddannelse fra Danmarks Akkreditering, som har til opgave at sikre og udvikle kvaliteten af de videregående uddannelser og uddannelsesinstitutioner. CFD’s tegnsprogsuddannelse er vurderet til at opfylde de krav der stilles til uddannelser som svarer til et sprogfag på gymnasialt niveau.

Dette er et eksempel på fremgangsfaktor 5 ’etablerede strukturer’ som har til formål at styrke arbejdsmetoderne i det sprogstyrkende arbejde hos virksomheder eller institutioner. Det kan være med til at styrke dansk tegnsprogs position som et sprog der også anerkendes i uddannelsessystemet.

Fremgang for dansk tegnsprog handler ikke kun om nye initiativer her og nu. Det handler også om hvilke muligheder kommende generationer får for at lære, bruge og udvikle sproget.

De mange eksempler viser at der allerede sker meget. Samtidig peger fremgangsfaktorerne på områder hvor der fortsat er behov for nye initiativer og fælles indsats hvis dansk tegnsprog også skal stå stærkt i fremtidens døvesamfund.

Skrevet af Karen Talks Olesen og Elisabeth Holm Hansen i 2026.

Referencer:

Nyhed om modersmålsundervisning i tegnsprog til coda-børn (DDL, 16. februar 2026) https://ddl.dk/politik/koebenhavn-aabner-for-modersmaalsundervisning-i-tegnsprog-til-coda%e2%80%91boern/

Skjoldan, Helle (2021). Status over dansk tegnsprog. Danske Døves Landsforbund.

Institutet för språk och folkminnen. Små språk i Norden. https://www.isof.se/om-oss/om-myndigheten/isofs-regeringsuppdrag/sma-sprak-i-norden

CFD (09.11.2022). Tegnsprogsuddannelsen får kvalitetsstempel. https://www.cfd.dk/om-cfd/nyheder/tegnsprogsuddannelsen-faar-kvalitetsstempel