Radio4: Dør dansk tegnsprog?

Sprogdød - tegnsprog som uddøende sprog

Formanden for Dansk Tegnsprogsråd Elisabeth Engberg-Pedersen blev d. 16. februar 2020 interviewet af Radio 4 til programmet Kryds og Tværs omhandlende dansk tegnsprogs fremtidsudsiger. Her blev der blandt andet diskuteret CI, sprogpolitik, børns sprogudvikling og tolkeuddannelsen. 
Nedenfor kan i se Danske Døves Landsforbunds transskription af interviewet med Svenne Lund Jensen som vært:
Vært:	Jeg	vil	gerne	fortælle	lidt	om	en	kommende	sprogdød	i	Danmark.	Det	er	den	vej	pilen	peger	for	 tegnsprog	her	til	lands.	Der	er	3-4.000	døve	i	Danmark,	og	man	regner	med,	at	20.000	mennesker	taler	 tegnsprog	enten	privat	eller	professionelt.	Jeg	har	talt	med	professor	i	anvendt	lingvistik,	Elisabeth	Engberg	 Pedersen,	om,	hvordan	det	ser	ud	fra	tegnsprog	i	Danmark,	hvis	vi	tænder	lidt	for	det	lange	lys. 
Hvordan	ser	fremtiden	ud	for	tegnsprog	i	Danmark? 
Fremtiden	ser	sådan	ud,	at	der	kommer	færre,	færre	børn,	der	lærer	tegnsprog.	Det	kalder	man	for sprogdød. Der	er	kommer	simpelthen	ikke	nye	talere	af	sprog.	Der	er	ikke	sådan,	at	det	sker	fra	den	ene	 dag	til	den	anden	–	der	kan	gå	lang	tid.	Med	den	levealder	vi	har, går	vi	ud	fra	at	nogle	af	de	unge,	der	 bruger	tegnsprog	i	dag,	vil	leve	det	her	århundrede	ud,	så	der	er	stadigvæk	en	lang	horisont	for	tegnsprog. 
Den	måde	vi	går	til	tegnsprog	i	Danmark	på,	er,	efter	det	er	blevet	almindeligt	med	CI-	implantater,	og	de	 bliver	bedre	og	bedre,	så	satser	vi	meget	på	den	vej	inden	for	døve	og	svært	hørehæmmede.	Hvordan	ser	 det	ud	ift.	vores	nabolande? 
Det	har	man	gjort	fra	myndighedernes	side	og	lægeverdenen	–	det	er	et	valg,	man	har	truffet	i	Danmark,	og	 det	er	ikke	det	samme	valg,	der	er	truffet	i	Sverige.	Der	satser	man	i	højere	grad	på	en	dobbeltløsning.	Både	 børnene	lærer	at	opfatte	tale	og	selv	at	tale,	men	også	at	de	får	tegnsprog.	Det	er	forskelligt	fra	land	til	 land,	hvordan	det	gøres.	I	utroligt	mange	lande	har	man	ikke	sundhedsbudget,	der	tillader,	man	kan	 operere	alle	børn,	og	derfor	bruges	tegnsprog	i	vidt	omfang.	
 Forskningsmæssigt,	er	der	så	en	vurdering	af,	hvad	der	giver	mest	mening,	når	der	er	så	stor	forskel	på,	 hvordan	vi	går	til	det	ift.	vores	nabolande? 
Ja,	her	er	forskerne	delt.	Der	er	nogen,	der	lægger	meget	vægt	på,	at	de	her	børn	kan	lære	at	høre	og	tale.	 Det	er	der	helt	klart	også	børn,	der	gør.	Andre	mener,	at	det	er	vigtigt	at	sikre	børnene.	Der	er	børn,	der	 ikke	har	så	stor	glæde	af	CI	og	for	at	sikre,	at	man	ikke	taber	dem	i	de	meget	vigtige	tidlige	år,	så	er	det nogle	lande	synes.	at	det	er	vigtigt	at	bruge	tegnsprog.	Men	der	er	ikke	fuldstændig	entydige	klare	 resultater.	Der	er	nogle	børn,	der	får	stor	glæde	af	CI,	men	der	er	også	nogle	børn,	der	ikke	gør. 
Risikerer	de	børn	ikke	at	blive	tabt	på	gulvet,	når	vi	går	væk	fra	tegnsprog	på	den	lange	bane? 
Det	er	der	stor	risiko	for.	Det	er	utrolig	vigtigt	for	børn,	at	de	har	et	kommunikationsmiddel,	når	de	er	 ganske	små,	og	for	at	komme	ind	i	den	kultur,	det	samfund	og	familie,	de	lever	i,	at	de	har	et	sprog	til	at	 udvikle	sig	på	alle	de	parametre	–	følelsesmæssigt,	socialt,	kognitivt,	så	man	kan	forstå,	hvad	der	foregår	i	 verden.	Der	er	en	risiko.	Hvor	stor	den	er,	tror	jeg	er	meget	svær	at	sige.	Kvaliteten	af	CI	bliver	bedre	og	 bedre,	så	måske	ændrer	billedet	sig. 
Den	måde	vi	som	land	har	valgt	at	gå	til	det	her	på	er	at	anskue,	at	CI	er	en	reparation	af	de	her	børn	–	de	 bliver	fuldt	hørende,	når	de	får	CI? 
Jeg	tror,	alle	har	været	klar	over,	de	ikke	blev	fuldt	hørende,	så	snart	de	fik	CI.	Der	er	tale	om	en	 optræningsperiode,	men	der	har	jo	været	et	syn	på,	som	at	nu	var	fejlen	repareret,	og	så	skulle	der	træning	 til,	også	vil	barnet	blive	normalt	hørende.	 I	nogle	lande	er	man	mere	forsigtige	og	vil	sikre,	at	barnet	også	har	en	anden	kommunikationskanal,	så	har	 man	været	bekymret	i	Danmark	for	at	tegnsprog	ville	gøre,	at	barnet	ikke	rigtig	træner	sin	høresans	så	 meget,	der	kommer	med	CI.	Det	er	en	gammel,	gammel	splid.	Hvis	vi	går	tilbage	til	første	halvdel	af	1900- tallet,	så	var	tanken,	at	døve	børn	skulle	lære	at	mundaflæse	og	lære	at	artikulere,	udtale	ord.	Der	havde	 man	en	ide	om,	hvis	de	lærte	tegnsprog,	så	ville	de	blive	”dovne”.	Så	ville	de	ikke	lære	at	mundaflæse.	Men	 det	er	en	kendt	sag	blandt	døve,	at	der	er	kolossal	store	forskelle	på,	hvor	gode	mennesker	er	til	at	 mundaflæse.	Det	skyldes	bl.a.,	hvor	gode	de	er	til	at	forstå	og	kunne	det	sprog,	de	skal	mundaflæse.	95%	af	 det	at	mundaflæse	er	jo	at	vide,	hvad	folk	taler	om,	kende	sproget,	kunne	regne	ud	i	sammenhænge,	hvad	 er	det,	der	bliver	sagt.	Det	er	meget	mere	kompleks	sag	end	at	sige,	man	bliver	doven	af	at	kunne	 tegnsprog.
Hvis	vi	kigger	ud	i	fremtiden,	så	vil	der	komme	færre	brugere	af	tegnsprog	–	hvordan	ser	det	ud? 
Det	er	især	nedefra	aldersmæssigt	antallet	af	brugere	aftager.	Der	er	horisont	på	70-80	år,	hvor	vi	ved,	at	 der	er	en	gruppe	–	som	bliver	mindre,	fordi	der	dør	mennesker	i	den	anden	ende	–	den	gruppe	vil	blive	ved	 med	at	have	brug	for	tegnsprog.	Det	er	svært	at	planlægge	med	en	horisont	på	70-80	år	–	det	er	sjældent,	 vi	gør	det	rent	politisk	i	Danmark	–	så	der	er	man	nødt	til	at	langs	vejen	os	se,	hvad	er	behovet	nu,	og	 forhåbentligt	gøre	det	helt	fordomsfrit	og	lytte	til	døve	og	høre,	hvad	de	har	brug	for.	Så	det	ikke	er	 politiske	beslutninger	kun	–	det	er	en	bekvem	måde	at	spare	på,	kan	man	sige.	Hvis	man	siger,	der	ikke	er	 behov	for	tegnsprog	–	der	er	ikke	behov	for	tolke,	så	kan	man	jo	spare	penge.	Det	er	klart	nok. 
De	70	år,	du	taler	om,	forventer	man	i	2090.	at	der	ikke	vil	være	flere,	der	taler	tegnsprog	pga.	CI	ved	 fødslen.	Dem	der	ikke	har	indopereret	dem,	vil	være	døde	til	den	tid.	Et	af	de	steder	man	kan	spare	er	på	 uddannelser.	Lige	nu	er	der	to	steder	at	læse	til	tegnsprog-	og	skrivetolk	- 	i	Aarhus	og	København.		 Uddannelsen	i	Aarhus	lukker	fra	2021,	og	ifølge	Elisabeth	Engberg	Pedersen,	der	også	er	formand	for	 uddannelsesvalget	ved	Tegnsprogstolkeuddannelse,	så	er	det	naturligt,	når	der	ikke	længere	er	nok	 studerende	til	at	oppebære	et	studiemiljø,	at	man	må	tage	nogle	svære	beslutninger.	Men	det	bekymrer	 DDL,	at	der	ikke	længere	skal	være	en	uddannelse	i	Aarhus. 
Med	lukningen	i	Aarhus	bekymrer	det	DDL,	at	det	bliver	svært,	at	få	folk	til	at	flytte	tilbage	til	Jylland,	når	de er	uddannet	og	bestyrker	problematikken	med,	at	det	kan	være	svært	at	få	tolk	i	yderområderne. 
Det	var	grunden	til,	at	afdelingen	i	Aarhus	blev	oprettet,	og	det	var	et	påbud	fra	ministeriet.	Det	var	for	at	 sikre	dækningen	af	tolke	i	Jylland.	Det	man	kalder	Udkantsdanmark	klager	netop	over,	de	mangler	unge,	 der	kommer	tilbage	til	områderne.	
 Det	er	klart,	at	det	vil	blive	et	stort	problem	på	tolkeområdet.	Undersøgelser	anbefaler	uddannelse	af	10	 tolke	om	året	for	at	tilpasse	behovet,	og	der	sker	jo	en	afvandring	fra	erhvervet.	Men	hvis	man	skal	tilpasse	 sig	det,	så	kan	man	ikke	have	en	uddannelse	splittet	op	på	to	steder,	fordi	der	er	simpelthen	en	 undergrænse	for	en	uddannelse	–	altså	hvor	lille	et	miljø,	der	kan	være.	Unge	mennesker	har	ikke	lyst	til	at	 blive	uddannet,	hvor	der	kun	er	tre-fire	andre,	der	bliver	uddannet.	Så	man	er	nødt	til	at	samle	 uddannelsen.	Så	må	man	gøre	alt	muligt	andet	for	at	forsøge	at	få	dem	til	at	vende	tilbage.	Det	er	et	stort	 problem,	det	er	der	ingen	tvivl	om.
Du kan høre udsendelsen her.

Formanden for Dansk Tegnsprogsråd Elisabeth Engberg-Pedersen blev d. 16. februar 2020 interviewet af Radio 4 til programmet Kryds og Tværs omhandlende dansk tegnsprogs fremtidsudsiger. Her blev der blandt andet diskuteret CI, sprogpolitik, børns sprogudvikling og tolkeuddannelsen.

Nedenfor kan i se Danske Døves Landsforbunds transskription af interviewet med Svenne Lund Jensen som vært:

Vært: Jeg vil gerne fortælle lidt om en kommende sprogdød i Danmark. Det er den vej pilen peger for tegnsprog her til lands. Der er 3-4.000 døve i Danmark, og man regner med, at 20.000 mennesker taler tegnsprog enten privat eller professionelt. Jeg har talt med professor i anvendt lingvistik, Elisabeth Engberg Pedersen, om, hvordan det ser ud fra tegnsprog i Danmark, hvis vi tænder lidt for det lange lys.

Hvordan ser fremtiden ud for tegnsprog i Danmark?

Fremtiden ser sådan ud, at der kommer færre, færre børn, der lærer tegnsprog. Det kalder man for sprogdød. Der er kommer simpelthen ikke nye talere af sprog. Der er ikke sådan, at det sker fra den ene dag til den anden – der kan gå lang tid. Med den levealder vi har, går vi ud fra at nogle af de unge, der bruger tegnsprog i dag, vil leve det her århundrede ud, så der er stadigvæk en lang horisont for tegnsprog.

Den måde vi går til tegnsprog i Danmark på, er, efter det er blevet almindeligt med CI- implantater, og de bliver bedre og bedre, så satser vi meget på den vej inden for døve og svært hørehæmmede. Hvordan ser det ud ift. vores nabolande?

Det har man gjort fra myndighedernes side og lægeverdenen – det er et valg, man har truffet i Danmark, og det er ikke det samme valg, der er truffet i Sverige. Der satser man i højere grad på en dobbeltløsning. Både børnene lærer at opfatte tale og selv at tale, men også at de får tegnsprog. Det er forskelligt fra land til land, hvordan det gøres. I utroligt mange lande har man ikke sundhedsbudget, der tillader, man kan operere alle børn, og derfor bruges tegnsprog i vidt omfang.

Forskningsmæssigt, er der så en vurdering af, hvad der giver mest mening, når der er så stor forskel på, hvordan vi går til det ift. vores nabolande?

Ja, her er forskerne delt. Der er nogen, der lægger meget vægt på, at de her børn kan lære at høre og tale. Det er der helt klart også børn, der gør. Andre mener, at det er vigtigt at sikre børnene. Der er børn, der ikke har så stor glæde af CI og for at sikre, at man ikke taber dem i de meget vigtige tidlige år, så er det nogle lande synes. at det er vigtigt at bruge tegnsprog. Men der er ikke fuldstændig entydige klare resultater. Der er nogle børn, der får stor glæde af CI, men der er også nogle børn, der ikke gør.

Risikerer de børn ikke at blive tabt på gulvet, når vi går væk fra tegnsprog på den lange bane?

Det er der stor risiko for. Det er utrolig vigtigt for børn, at de har et kommunikationsmiddel, når de er ganske små, og for at komme ind i den kultur, det samfund og familie, de lever i, at de har et sprog til at udvikle sig på alle de parametre – følelsesmæssigt, socialt, kognitivt, så man kan forstå, hvad der foregår i verden. Der er en risiko. Hvor stor den er, tror jeg er meget svær at sige. Kvaliteten af CI bliver bedre og bedre, så måske ændrer billedet sig.

Den måde vi som land har valgt at gå til det her på er at anskue, at CI er en reparation af de her børn – de bliver fuldt hørende, når de får CI?

Jeg tror, alle har været klar over, de ikke blev fuldt hørende, så snart de fik CI. Der er tale om en optræningsperiode, men der har jo været et syn på, som at nu var fejlen repareret, og så skulle der træning til, også vil barnet blive normalt hørende. I nogle lande er man mere forsigtige og vil sikre, at barnet også har en anden kommunikationskanal, så har man været bekymret i Danmark for at tegnsprog ville gøre, at barnet ikke rigtig træner sin høresans så meget, der kommer med CI. Det er en gammel, gammel splid. Hvis vi går tilbage til første halvdel af 1900- tallet, så var tanken, at døve børn skulle lære at mundaflæse og lære at artikulere, udtale ord. Der havde man en ide om, hvis de lærte tegnsprog, så ville de blive ”dovne”. Så ville de ikke lære at mundaflæse. Men det er en kendt sag blandt døve, at der er kolossal store forskelle på, hvor gode mennesker er til at mundaflæse. Det skyldes bl.a., hvor gode de er til at forstå og kunne det sprog, de skal mundaflæse. 95% af det at mundaflæse er jo at vide, hvad folk taler om, kende sproget, kunne regne ud i sammenhænge, hvad er det, der bliver sagt. Det er meget mere kompleks sag end at sige, man bliver doven af at kunne tegnsprog.

Hvis vi kigger ud i fremtiden, så vil der komme færre brugere af tegnsprog – hvordan ser det ud?

Det er især nedefra aldersmæssigt antallet af brugere aftager. Der er horisont på 70-80 år, hvor vi ved, at der er en gruppe – som bliver mindre, fordi der dør mennesker i den anden ende – den gruppe vil blive ved med at have brug for tegnsprog. Det er svært at planlægge med en horisont på 70-80 år – det er sjældent, vi gør det rent politisk i Danmark – så der er man nødt til at langs vejen os se, hvad er behovet nu, og forhåbentligt gøre det helt fordomsfrit og lytte til døve og høre, hvad de har brug for. Så det ikke er politiske beslutninger kun – det er en bekvem måde at spare på, kan man sige. Hvis man siger, der ikke er behov for tegnsprog – der er ikke behov for tolke, så kan man jo spare penge. Det er klart nok.

De 70 år, du taler om, forventer man i 2090. at der ikke vil være flere, der taler tegnsprog pga. CI ved fødslen. Dem der ikke har indopereret dem, vil være døde til den tid. Et af de steder man kan spare er på uddannelser. Lige nu er der to steder at læse til tegnsprog- og skrivetolk - i Aarhus og København. Uddannelsen i Aarhus lukker fra 2021, og ifølge Elisabeth Engberg Pedersen, der også er formand for uddannelsesvalget ved Tegnsprogstolkeuddannelse, så er det naturligt, når der ikke længere er nok studerende til at oppebære et studiemiljø, at man må tage nogle svære beslutninger. Men det bekymrer DDL, at der ikke længere skal være en uddannelse i Aarhus.

Med lukningen i Aarhus bekymrer det DDL, at det bliver svært, at få folk til at flytte tilbage til Jylland, når de er uddannet og bestyrker problematikken med, at det kan være svært at få tolk i yderområderne.

Det var grunden til, at afdelingen i Aarhus blev oprettet, og det var et påbud fra ministeriet. Det var for at sikre dækningen af tolke i Jylland. Det man kalder Udkantsdanmark klager netop over, de mangler unge, der kommer tilbage til områderne.

Det er klart, at det vil blive et stort problem på tolkeområdet. Undersøgelser anbefaler uddannelse af 10 tolke om året for at tilpasse behovet, og der sker jo en afvandring fra erhvervet. Men hvis man skal tilpasse sig det, så kan man ikke have en uddannelse splittet op på to steder, fordi der er simpelthen en undergrænse for en uddannelse – altså hvor lille et miljø, der kan være. Unge mennesker har ikke lyst til at blive uddannet, hvor der kun er tre-fire andre, der bliver uddannet. Så man er nødt til at samle uddannelsen. Så må man gøre alt muligt andet for at forsøge at få dem til at vende tilbage. Det er et stort problem, det er der ingen tvivl om.

Du kan høre udsendelsen her.

Dette site benytter funktionalitet, som ældre versioner af Internet Explorer ikke understøtter. Du bør derfor skifte eller opgradere din browser.
BurgerClose
Ordbog
Close
Close
Search