

Nordisk Tegnsprogsnetværk har gennem Nordisk Ministerråd modtaget midler til et projekt med det formål at identificere og beskrive sproglige indikatorer for tegnsprog i Norden. Indikatorerne skal kunne bruges til at vurdere sprogpolitiske ændringer over tid som påvirker tegnsprog i de nordiske lande.
Nordisk Tegnsprogsnetværk søger gennem Institutet för språk och folkminnen (Isof) en projektudreder til at gennemføre projektet om indikatorer i perioden fra 1. september 2026 til 30. juni 2027. Levering af rapporten skal ske til opdragsgiveren senest 30. april 2027.
Opslaget om interessetilkendegivelse kan læses her: https://www.isof.se/svenskt-teckensprak/pa-gang/nyheter-svenskt-teckensprak/nyheter-svenskt-teckensprak/2026-06-04-utredare-till-nordiskt-projekt-sokes
Fristen for interessetilkendegivelser er 3. august 2026 og sendes til email: registrator@isof.se med referensnummer ISOF2026/981.
Spørgsmål vedrørende projektets indhold kan rettes til Karen Talks Olesen fra Afdeling for Dansk Tegnsprog under Dansk Sprognævn på email: kto@dsn.dk eller på tlf nr: 33 74 74 15 (SMS, facetime og Whatsapp)
Spørgsmål vedrørende gennemførelsen af opgaven og arbejdsvilkår kan rettes til projektets ansvarlige Tommy Lyxell på email: tommy.lyxell@isof.se
Yderligere information om projektet findes også på NTN’s blog: https://nordiskateckensprak.wordpress.com/