Kåring af årets tegn 2021

Close

I samarbejde med Danske Døves Landsforbund og Døvefilm har vi i Afdeling for Dansk Tegnsprog under Dansk Sprognævn fornøjelsen af at invitere dig med til kåringen af årets tegn 2021 fredag den 13. maj 2022 kl. 10 - 11 i Valby Kino i København i anledning af dansk tegnsprogs dag.

Kåringen er en del af Danske Døves Landsforbunds filmfestival som også foregår i Valby Kino.

Vi har modtaget 8 unikke forslag som alle dyster om at blive kåret til årets tegn og dertil kommer 5 wildcards fra afdelingens jury bestående af 5 kompetente personer der i fællesskab vil afgøre hvilket af de i alt 13 tegn der i år skal løbe afsted med titlen. Hvis du vil have indflydelse på valget, så mød op den 13. maj eller følg med på vores Facebook side, hvor du undervejs kan kommentere og give din mening til kende. Det er gratis at deltage i eventen. Hvis du efterfølgende ønsker at se en eller flere film ved DDL’s filmfestival skal du dog købe et turpas. Du kan læse mere om Danske Døves Landsforbunds filmfestival her.

I 2019 og 2020 blev tegnet for hhv. tolk og corona valgt til årets tegn. Du kan læse mere om disse kåringer her: dansktegnsprog.dk/nyheder/nyhed/aarets-tegn-2019-1/ og dansktegnsprog.dk/nyheder/nyhed/aarets-tegn-og-aarets-ord-2020/. Det bliver spændende at se hvad valget falder på i år.

Du vil kunne finde et link til vores livestream den 13. maj på Afdeling for Dansk Tegnsprogs Facebookside: https://www.facebook.com/dansktegnsprog.dsn.

Dette site benytter funktionalitet, som ældre versioner af Internet Explorer ikke understøtter. Du bør derfor skifte eller opgradere din browser.
BurgerClose
Ordbog
Close
Close
Search