Kåring af årets tegn 2021

Og vinderen er FÆRDIG

Close

FÆRDIG kåret til årets tegn 2021.

I forbindelse med fejring af dansk tegnsprogs dag i dag den 13. maj blev årets tegn for 2021 valgt af en, i sidste ende, enstemmig jury. Af de indsendte forslag faldt valget i år på tegnet FÆRDIG som det tegn der bedst kendetegner året 2021. Tegnet blev i 2021 ofte set brugt som svar på spørgsmålene: Er du blevet vaccineret? Har du haft corona? Er du blevet testet?

Juryen bestod i år af 5 medlemmer der alle har dansk tegnsprog som modersmål: Lars Ahlburg (formand for Danske Døves Landsforbund, DDL), Emilo Christensen (forperson for Danske Døves Ungdomsforbund, DDU), Bo Hårdell (formand for Dansk Tegnsprogsråd), Louise Myrup (underviser på tolkeuddannelsen på Københavns Professionshøjskole) og Vivien Batory (institutionsleder på Døvefilm).

Årets tegn 2021 var oppe imod CORONA^PAS, ZOOM og KULTUREL APPROPRIATION men i sidste ende løb tegnet FÆRDIG altså af med sejren.

Kåringen fandt sted i forbindelse med filmfestivalen ’1305’ i anledning af dansk tegnsprogs dag og blev derudover livestreamet, i samarbejde med Døvefilm, på dansk tegnsprogs facebookside. Du kan genfinde kåringen her.

Til at styre slagets gang havde vi i år fået Troels Madsen til at agere vært for kåringen.

Dette site benytter funktionalitet, som ældre versioner af Internet Explorer ikke understøtter. Du bør derfor skifte eller opgradere din browser.
BurgerClose
Ordbog
Close
Close
Search