Nu er dansk tegnsprog repræsenteret blandt verdens sprog via organisationen Wikitongues. Wikitongues er en organisation af frivillige som tager ud og laver optagelser af sprog. Organisationen blev grundlagt i 2014 og har som mål at dokumentere alle sprog i verden. I 2018 havde Wikitongues lavet optagelser af flere end 350 sprog, svarende til omtrent 5 % af verdens ca. 7.000 sprog.
Wikitongues er samtidig en hyldest til internettet og de sociale medier som et redskab der kan hjælpe med at bevare kulturel og sproglig diversitet fordi det har givet folk mulighed for at dele deres sprog og kultur med omverdenen. Wikitongues skriver på deres hjemmeside at halvdelen af verdens sprog var i fare for at uddø i begyndelsen af det 21. århundrede, men at den udvikling - bl.a. takket være internettet - ser ud til at være vendt (læs mere på wikitongues.org/about/ og på
https://en.wikipedia.org/wiki/Wikitongues).
I videoen her er det Kasper og Janne der taler dansk tegnsprog. De havde blot fået besked på at tale i noget tid om et hvilket som helst emne. Videoen ligger desuden på Youtube (https://www.youtube.com/watch?v=xfVWIUdCGgI&t=444s&fbclid=IwAR3AWNZctWftoQgoHUTW9fV_Qiqwc47ovG1eprMEafPXAVKXtVtz7M1stdk) og på Wikitongues' facebookprofil (https://www.facebook.com/wikitongues/?__tn__=%2Cd%2CP-R&eid=ARDQIv9GuFPebZz1LEb0jR0lT22vJArcrVnB7BxNVWgTTsjXx71rRMPVgRx0K_W-rRS4-PcpTraSe2wZ).