Brevkasse: Kan man udføre to tegn samtidig?

Close

På et tegnsprog kan man udtrykke flere ting på samme tid, fx kan to personers handlinger udtrykkes samtidig ved at den ene hånd viser den ene person, mens den anden hånd viser den anden person, se eksemplet her:

EN_PERSON_GÅR_HEN_MOD_EN_ANDEN_PERSON (klik her)
'En person går hen mod en anden person.'

På den måde har man mulighed for at udtrykke to informationer på samme tid. Det betyder at en sætning på et tegnsprog nogle gange er meget kort sammenlignet med en sætning på et vokalsprog.

Lydene i et vokalsprog kan i sagens natur kun komme lineært ud og altså som én lyd ad gangen. Sammenlignet hermed har de tredimensionelle tegnsprog langt større mulighed for samtidighed i udsagnet. I vokalsprog underbygger gestik og mimik, der udtrykkes samtidig med lydene, dog også budskabet.

Skrevet af Anna Sofie Hartling og Janne Boye Niemelä 2020.

#Tegns betydning

Relaterede

Dette site benytter funktionalitet, som ældre versioner af Internet Explorer ikke understøtter. Du bør derfor skifte eller opgradere din browser.
BurgerClose
Ordbog
Close
Close
Search