Brevkasse: Hvorfor er der så mange tegn for flere af månederne?

Close

I dansk tegnsprog er der mere end et tegn i brug for de fleste af månederne. Vi spurgte vores referencegruppe om hvilke tegn de bruger for månederne, og vi har på baggrund af deres svar lavet denne oversigt over samtlige mulige tegn for de 12 måneder:

Klik på de enkelte månedstegn i følgende liste for at få tegnene vist:

JANUAR~1, JANUAR~2, FEBRUAR~1, FEBRUAR~2, FEBRUAR~3, FEBRUAR~4, MARTS~1, MARTS~2, APRIL~1, APRIL~2, MAJ~1, MAJ~2, MAJ~3, JUNI~1, JUNI~2, JUNI~3, JULI~1, JULI~2, JULI~3, AUGUST~1, AUGUST~2, AUGUST~3, SEPTEMBER~1, SEPTEMBER~2, SEPTEMBER~3, SEPTEMBER~4, SEPTEMBER~5, OKTOBER~1, OKTOBER~2, NOVEMBER~1, NOVEMBER~2, NOVEMBER~3, DECEMBER~1 og DECEMBER~2.

Tegnene i alle de grønne felter i oversigten ovenfor er dem der er i brug – og har en vis frekvens. Tegnene i de gule felter bruges, men er ikke særlig udbredte, og tegnene i de røde felter bruges - så vidt vi ved - slet ikke (mere) eller har aldrig fandtes.

MHS og HA i oversigten står for hhv. mund-hånd-systemet og håndalfabetet. Når det er angivet at maj, juni og juli bl.a. siges med tegn fra MHS og februar og november med tegn fra HA, er der altså tale om afledninger af hhv. tegnene for konsonanternes lyde i MHS og tegnene for bogstaverne i HA.

Kolonnen "fra tal" dækker over tegn der er afledt af tallene på dansk tegnsprog. (Om kolonnen "fra 1967", se nedenfor).

At der har været – og for flere af månederne stadig er – så mange forskellige tegn for hver enkelt måned, kan næppe siges at skyldes meget andet end tilfældigheder – ligesom det er tilfældigt at man har mange synonymer for visse ord i dansk. På vores hjemmeside findes også følgende lille artikel om at man på dansk tegnsprog har fire synonyme tegn for fordi: dansktegnsprog.dk/brevkasse/spoergsmaal/hvorfor-er-der-flere-tegn-for-fordi-og-hvilket-tegn-er-mest-almindeligt-1/ (ligesom i øvrigt også dansk har flere forskellige måder at indlede årsagsledsætninger på, fx fordi, da, siden og eftersom). Naturligvis kan den kultur og det samfund et givent sprog bruges i, spille en rolle for antallet af synonymer for bestemte begreber – eksempelvis har sprog der bruges i områder med megen sne (fx samisk og grønlandsk), unægtelig flere ord for sne end sprog der bruges hvor der ikke er sne.

Efter alt at dømme har kulturen dog ikke noget at sige for dansk tegnsprogs høje antal forskellige tegn for månederne, og vi er ikke stødt på noget der kan forklare hvornår man bruger hvilke tegn i de tilfælde hvor der findes flere end ét (meget) udbredt anvendt tegn for en måned, dvs. februar, marts, maj, juni, juli, august, september og november.

Imidlertid er især kolonnen med overskriften ”fra 1967” interessant; den dækker over tegn fra Håndbog i Tegnsprog som blev udgivet i 1967. Denne håndbog blev lavet af Ole Munk Plum som i årene efter bogens udgivelse rejste rundt i Danmark for at gøre reklame for bogen – og for tegnene i den(!): Han mente at døve burde anvende de tegn som han har med i bogen, også selv om det i flere tilfælde var tegn som døve i Danmark ikke kendte på det tidspunkt. Han havde nemlig ikke kun taget tegn med som han var sikker på at have set dansk tegnsprogs-talende bruge; han angav tegn fra nogle af de andre nordiske tegnsprog og tilføjede formentlig også visse steder sine egne bud på tegn. Det er således muligt at de tegn for månederne som han tog med i sin håndbog (og som kan ses i kolonnen ovenfor), er fra – eller i hvert fald inspireret af – de finske månedstegn. I 1970’erne trykte Materialecentret i Ålborg en kalender med disse tegn med billeder til, og tegnene bliver siden ofte refereret til som ”de pædagogiske tegn” for månederne. Flere af informanterne i vores referencegruppe fortæller at de lærte disse tegn som børn i skolen, og/eller at de brugte dem som børn. Man kan måske udlede heraf at det af nogle anses for lidt barnligt at bruge (visse af) ”de pædagogiske tegn”, men vi vil samtidig skynde os at nævne at en del af disse tegn er meget udbredte og også bruges af mange voksne tegnsprogstalende.

Hvis nogen har lagt mærke til et system i forhold til hvornår/til hvem/i hvilke kontekster de forskellige tegn bruges, er vi meget interesserede i at høre om det.

Skrevet af Anna Sofie Hartling og Janne Boye Niemelä 2020

Henvisninger

  • Personlig samtale med Asger og Ritva Bergmann 2020.
  • Håndbog i tegnsprog (1967). Udgivet af Danske Døves Landsforbund.
  • Afdeling for Dansk Tegnsprogs referencegruppe.

#Andre tegnsprog #Mund-hånd-systemet og håndalfabetet #Variation

Relaterede

Dette site benytter funktionalitet, som ældre versioner af Internet Explorer ikke understøtter. Du bør derfor skifte eller opgradere din browser.
BurgerClose
Ordbog
Close
Close
Search