Vis alle tekster på sitet

Tema: Sådan sætter man punktum på dansk tegnsprog

#Grammatik

Sådan sætter man punktum på dansk tegnsprogClose

Sådan sætter man punktum på dansk tegnsprog

Hvordan ved man hvor et forløb på tegnsprog slutter, og hvor et andet begynder? Hvorfor kan man se sætningsgrænser når der egentlig ikke er pauser i løbet af et forløb?

Når man uden større problemer kan se hvornår en sætning slutter, skyldes det at der er signaler der hjælper én med at afkode grænserne. Grænserne kan signaleres både manuelt, dvs. med hænderne, og nonmanuelt, dvs. med blik, krop, blink og hovedbevægelser med mere.

I dette tegnsprogstema kan man blive klogere på hvordan vi egentlig ved at en sætning er slut på dansk tegnsprog.

Kilder

  • Elisabeth Engberg-Pedersen (1998): Lærebog i tegnsprogs grammatik. København: Center for Tegnsprog og Tegnstøttet Kommunikation – KC.

Grænsen markeres med hænderneClose

Grænsen markeres med hænderne

Man kan som regel uden problemer se hvornår en sætning slutter på dansk tegnsprog. Det skyldes bl.a. udførelsen af tegnene. Man ser fx at tegn udføres hurtigere i sætningens midte og langsommere til slut i en sætning. Dermed er hastigheden med til at markere grænserne mellem sætningerne. Tegnets slutstilling holdes ofte også i et kort øjeblik.

En anden grund til at man kan se grænserne, er at et tegn ofte gentages til slut i en sætning. Ofte gentager man de omtalte personer eller handlingen i sætningen. Det ses fx her (se hvordan man skal læse transskriptionerne):

DØV TEATER PEG+cn KØBENHAVN INVITERE+mh+c APRIL MÅNED INVITERE+mh+c /
Dansk: Døves Teater her i København blev inviteret derned i april måned.

Pegninger gentages også, som det ses her:

PEG+h FANTASTISK-MEGET GLAD PEG+h /
Dansk: Han blev utroligt glad.

Også verbet SKAL efterfulgt af en pegning på taler selv kan gentages, som det fx ses i sætningen:

PEG+c SKAL TAGE-AFSTED<kort pust> HANDLE+mange SKAL PEG+c /
Dansk: Jeg skal af sted og købe ind.

Endnu en måde man kan se grænserne på, er at man samler eller sænker hænderne som et signal om at man er færdig med det man vil sige.

Grænsen markeres med krop, hoved, blink med mereClose

Grænsen markeres med krop, hoved, blink med mere

Hovedet, kroppen, blikretningen, blink og mimik kan alle være med til at signalere at en sætning er slut og en anden begynder.

Hovedbevægelser kan blandt andet signalere grænser ved at hovedet bøjes dybt. Man har også hoved- og kropsbevægelser inden for en sætning, men bevægelserne er kraftigere ved sætningsgrænserne.

Afslutning af særlig mimik som hævede bryn, hagen trukket ind og opspærrede øjne kan også markere at en sætning nu er slut.

Blink regnes for at være en af de sikreste markører for at der er en sætningsgrænse eller en anden større grænse inden for sætningen. Blinkene passes ind i forløbet så taleren blinker mellem sætninger eller mellem større led i løbet af en sætning. Det er her taleren kan slappe af. Men selvfølgelig forekommer der også blink som ikke har med sætningsgrænser at gøre, men som er udtryk for at taleren tøver, er nervøs, usikker eller lignende.

Relaterede

Dette site benytter funktionalitet, som ældre versioner af Internet Explorer ikke understøtter. Du bør derfor skifte eller opgradere din browser.
BurgerClose
Ordbog
Close
Close
Search