Vis alle tekster på sitet

Sprogspørgsmål: Hvad er forskellen på tegnsprog, dansk med støttetegn og tegn-til-tale?

Close

Kort svar
Man kan godt give definitioner af hvad tegnsprog, dansk med støttetegn og tegn-til-tale er. Men der er ikke noget empirisk belæg for betegnelserne. Det betyder at det i praksis ikke er til at afgøre om en bestemt person bruger dansk med støttetegn eller tegn-til-tale. To personer der begge hævder at tale dansk med støttetegn, kan altså tale meget forskelligt.

Forklaringen på at vi har forskellige betegnelser
Hvorfor har man så overhovedet betegnelser som dansk med støttetegn og tegn-til-tale?

For det første er det praktisk at kunne skelne mellem fx det tegnsprog der tales af døve der har lært tegnsprog siden de var ganske små, og det tegnsprog der tales af hørende der har lært tegnsprog i en sen alder.

For det andet er betegnelserne dansk med støttetegn og tegn-til-tale opstået på forskellige tidspunkter og med forskellige formål.

Definition af tegnsprog
Professor i sprogvidenskab ved Københavns Universitet Elisabeth Engberg-Pedersen definerer "døves tegnsprog" sådan her:

”Betegnelsen døves tegnsprog dækker de sprogformer, som bruges af døve og hørende, der har lært tegnsprog fra en meget tidlig alder, og som har solid tilknytning til døvegruppen, dvs. de kommer i døveforeningerne, deltager i arrangementer arrangeret af døve og føler sig hjemme i og fortrolige med dette miljø (…). Men selv i den gruppe, der bruger døves tegnsprog, findes mange varianter og mange grader af danskpåvirkning.” (Lærebog i Tegnsprogs Grammatik, 1998, s. 15).

Betegnelsen døves tegnsprog er ikke så almindelig længere. I dag taler man typisk om dansk tegnsprog når man taler om det sprog som danske døve taler.

Definition af dansk med støttetegn
Elisabeth Engberg-Pedersen definerer dansk med støttetegn sådan her:

”Endelig bruges dansk med støttetegn om en udgave [af sprogformer der involverer tegn], hvor man taler dansk eller udfører mundbevægelser svarende til danske ord og bruger tegn for de vigtigste danske ord. Tegnene bruges i grundform, dvs. de modificeres sjældent, der bruges næsten ingen mimik fra døves tegnsprog, og den danske tale er så godt som upåvirket af tegnene. Den eneste påvirkning af den danske tale er, at personen taler langsommere end normalt.” (Lærebog i Tegnsprogs Grammatik, 1998, s. 15).

Dansk med støttetegn blev en belastet betegnelse op gennem 80’erne, og så vidt vi ved, var den belastet langt op i 90’erne. I dag er betegnelsen tilsyneladende mindre belastet.

Definition af tegn-til-tale
Tegn-til-tale er opstået i en helt anden sammenhæng, nemlig i det pædagogiske arbejde med at kommunikere med hørende børn der har andre funktionsnedsættelser end døvhed. Det kan fx være børn med Downs syndrom eller autisme.

Når man bruger tegn-til-tale, tilpasser man den danske tale til barnets funktionsniveau. Man bruger desuden tegn for de mest betydningsbærende ord, men det er ikke nødvendigvis tegn fra dansk tegnsprog.

Skrevet af Anne Kjærgaard og Janne Boye Niemelä i 2016

Henvisninger

  • Britta Hansen (1979): Total kommunikation: tanker om anvendelse af tegnsprog, tegndansk og talesprog. Artiklen står i Total kommunikation, døvhed, integration: beretning 1978, s. 5-10. Døves Center for Total Kommunikation.
  • Elisabeth Engberg-Pedersen (1998): Lærebog i Tegnsprogs Grammatik. Center for Tegnsprog og Tegnstøttet Kommunikation - KC.
  • Redegørelsen for tegn-til-tale er baseret på et internt seminar Dansk Tegnsprogsråd afholdt i begyndelsen af marts 2016.
Dette site benytter funktionalitet, som ældre versioner af Internet Explorer ikke understøtter. Du bør derfor skifte eller opgradere din browser.
BurgerClose
Ordbog
Close
Close
Search