Sprogspørgsmål: Bør man sige at man ’taler’ eller ’bruger’ tegnsprog?

Close

Kort svar
Her på Afdeling for Dansk Tegnsprog siger vi at man taler tegnsprog. Det gør vi for at understrege at dansk tegnsprog er et sprog på linje med dansk, engelsk og tysk – sprog som man typisk siger at man taler.

At tale tegnsprog
Når man siger at man taler tegnsprog bruger man tale i betydningen ’beherske eller kunne udtrykke sig på et sprog’, se i Den Danske Ordbog i artiklen tale (2), betydning 1.b. For at tale et sprog er det altså ikke nødvendigt at frembringe lyd.

At bruge tegnsprog
Det er ikke forkert at sige at man bruger tegnsprog. Bruge betyder ifølge Den Danske Ordbog ’lade noget være et middel eller en hjælp til at opnå et bestemt formål eller resultat; gøre brug af’ – og sprog bruges jo ofte som middel til at opnå et eller andet. Det er dog mere almindeligt at sige at man taler et sprog.

Tilsyneladende anvendes bruge tegnsprog oftere end tale tegnsprog i avistekster. Her på afdelingen ønsker vi dog at understrege at dansk tegnsprog (og andre tegnsprog) er et sprog på linje med dansk, engelsk og tysk, og derfor bruger vi tale tegnsprog.

Skrevet af Anne Kjærgaard og Janne Boye Niemelä i 2018.

#Sprog #Dansk

Relaterede

Dette site benytter funktionalitet, som ældre versioner af Internet Explorer ikke understøtter. Du bør derfor skifte eller opgradere din browser.
BurgerClose
Ordbog
Close
Close
Search